0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Effektivitet

Offentlig service kan blive meget bedre

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

TRE NYE RAPPORTER fik i denne uge debatten om effektiviteten i den offentlige sektor til at blusse op på ny. Først sendte en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet rystelser igennem de offentlige rækker. En sammenligning af landets kommuner viste, at hver ottende hjemmehjælper kan spares væk, hvis de mindst effektive kommuner tager ved lære af de kommuner, der får mest hjemmeservice for pengene

Dernæst fulgte nye tal fra den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, som viste, at Danmark har verdensrekord i hjemmehjælp. Tilmed ligger Danmark foran de lande, vi normalt sammenligner os med. Mens langt over 20 procent af de danske ældre modtager hjemmehjælp, er det eksempelvis kun 10 procent af de svenske ældre. Konklusionen var, at den store dækning forringer effektiviteten. Danske hjemmehjælpere bruger for meget tid på at administrere og transportere sig rundt mellem de ældre i stedet for at bruge tiden hos dem, der virkelig har brug for hjælp.

Endelig kom der en rapport fra den Europæiske Centralbank (ECB), som viste, at den offentlige sektor i Danmark hører til de mindst effektive i verden. Hvis Danmark brugte skattekronerne lige så effektivt som de mest effektive lande, ville vi kunne få den samme service for 62 procent af de midler, vi bruger i dag. Tre ECB-økonomer havde ud fra en snes simple indikatorer sammenlignet OECD-landene og var nået frem til, at lande med en beskeden offentlig service får mest ud af deres skattekroner.

DEN STORE OPMÆRKSOMHED på effektiviteten i den offentlige sektor er strålende. Særligt ældreområdet bør studeres indgående. Med 90.000 ansatte og årlige driftsudgifter på 25 milliarder kroner er det allerede i dag klart det største og mest udgiftskrævende kommunale serviceområde. Og med udsigt til en markant stigning i antallet af ældre bliver det kun større i de kommende år.

Hvis ikke vi konstant overvåger effektiviteten på området, risikerer udgifterne at løbe løbsk og presse skattetrykket op i et niveau, hvor borgernes villighed til at finansiere velfærdssamfundet for alvor begynder at lide. Ethvert indspark til debatten bør derfor hilses velkommen, så længe det er funderet på et sagligt grundlag. Men netop det sidste viste sig at være problemet i den forgangne uge.

Ikke alle bidrag til debatten var lige gode. Særligt ikke den ECB-rapport, som flere dage i træk tiltrak sig store overskrifter i Børsen, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende. Ved nærmere eftersyn viste rapporten sig at være et stykke akademisk makværk, hvor eksempelvis landenes sundhedssystemer blev sammenlignet ud fra sølle to faktorer - middellevetid og børnedødelighed. Et forskningsniveau, der mest egner sig til de første årsprøver på økonomistudiet.

Ikke desto mindre blev rapporten hyldet i lobhudlende avisledere, som igen havde fundet ammunition til at skælde ud over den offentlige sektor. Desværre opdagede de først, at de skød med løst krudt, da den økonomiske overvismand Torben M. Andersen gik frem og fejede rapporten af bordet.

NÅR DEBATTEN FOREGÅR på så ringe et grundlag, gør den mere skade end gavn. Man forstår, hvis de offentligt ansatte ryster på hovedet og spørger sig selv, om de overhovedet skal tage så useriøs kritik alvorligt.

Selvfølgelig skal de ikke det. Til gengæld skal de lytte umanerlig godt efter, når de bliver præsenteret for forskning i den kaliber, som Socialforskningsinstituttet tidligere på ugen præsenterede. Det var beskæmmende at se, hvordan Forbundet for Offentligt Ansatte (FOA) i en automatreaktion afviste rapportens konklusioner og ligefrem antydede, at de var fejlagtige.

Sammenligninger af specifikke områder, som eksempelvis hjemmehjælp, er vejen frem, hvis kommunerne skal lære af hinanden. Med den metode får borgerne i de enkelte kommuner et sagligt grundlag til at sammenligne sig med tilsvarende kommuner. Set i det lys er det fuldkommen uacceptabelt, at en offentligt finansieret institution som Socialforskningsinstituttet har valgt at holde kommunernes indbyrdes placering hemmelig. Det er en brøler, som instituttet hurtigst muligt bør rette op på.

Når det er sket, kan debatten for alvor gå i gang i landets kommuner. Her kan de så passende skæve til OECD-undersøgelsen, som viste, at den danske hjemmehjælp er delt rundhåndet ud. Danskerne bør spørge sig selv, om det virkelig er en offentlig opgave at sørge for en times rengøring om ugen hos tusindvis af ældre. Burde ressourcerne i stedet fokuseres på de ældre, der har langt tungere pleje- og omsorgsbehov? Og burde de ældres familier ikke i højere grad spørge sig selv, om de lever op til deres ansvar?

Det er en kendt sag, at danske familier i langt højere grad lader de ældre sejle deres egen sø, end tilfældet er mange andre steder i verden. I takt med udbygningen af velfærdssamfundet er ansvaret flyttet fra familien til det offentlige. Den tendens skal vendes, hvis vi skal tage vores egne krav om en mere effektiv udnyttelse af skattekronerne alvorligt. Desværre er det oftest nemmere at rette skytset mod den offentlige sektor end selv at lette sig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere