FRISTELSERNE TIL at indgå frivillige miljøaftaler med erhvervslivet er svære at modstå. For det første slipper myndighederne for det besværlige lovgivningsarbejde, der både er ressourcekrævende og trækker tingene i langdrag. For det andet slipper politikerne for at lægge sig ud med de besværlige og magtfulde erhvervsorganisationer. Og for det tredje kan man skyde skylden på virksomhederne, hvis resultaterne ikke står mål med ambitionerne. I den ideelle verden er frivillige miljøaftaler uden sanktioner en god ting. Hvor ville det være skønt, hvis myndighederne gennem forhandlinger med erhvervslivet kunne blive enige om, hvordan man bedst begrænser belastningen af miljøet. I bedste fald er tankegangen dog naiv. I værste fald er den udtryk for kujonpolitik af værste skuffe. Og som en ny OECD-undersøgelse viser, er frivillige aftaler ikke nok, hvis miljøet skal have det bedre. FRIVILLIGE AFTALER med hele brancher har den oplagte ulempe, at de gør det tillokkende for enkelte virksomheder at omgå aftalen. Særlig hvis der ikke er nogen straf forbundet med handlingen. For virksomheder, der konkurrerer hårdt imod hinanden, er der derfor en stor tilskyndelse til at lade aftale være aftale. Akkurat som vi har set det i sagen om brugen af stråforkorter i korn, hvor resultatet af de frivillige aftaler er yderst pauvert. Som OECD-undersøgelsen klart konkluderer, er der behov for langt mere håndfaste trusler, hvis miljøbelastende virksomheder skal opføre sig ordentligt. Og som oftest er det bedst at true dem på pengepungen. Enten i form af miljøafgifter eller ved bødestraf, hvis de overtræder aftalerne. SELV OM RESULTATERNE af de frivillige aftaler hidtil har været tvivlsomme, behøver man dog ikke nødvendigvis at skrotte dem helt. Men de skal bruges med noget mere omtanke, end tilfældet er i dag. Som OECD påpeger, er der behov for, at myndighederne er langt mere bevidste om, hvordan aftalerne udformes. I hvert fald hvis målet er at mindske miljøbelastningen. VK-regeringen har nærmest gjort de frivillige aftaler til sit adelsmærke på miljø- og fødevareområdet. Derfor bør den også læse den nye OECD-undersøgelse grundigt. Frivillige aftaler kan faktisk hjælpe miljøet, hvis de forberedes ordentligt, og hvis de indeholder klare målsætninger og tidsfrister. Samtidig er det helt afgørende, at det får konsekvenser for virksomhederne, hvis ikke de frivillige aftaler overholdes. Guleroden er fin nok, men kun hvis virksomhederne kan se pisken.