SÅ SKETE det igen. Byretten i Århus måtte i går give den 50-årige bankdirektør Jan-Henning Spjeldnæs strafnedslag, fordi hans sag var trukket ud. 12 år har sagen været undervejs, siden forbrydelserne blev begået i Gibraltar i 1991. Mandatsvig af den karakter, som Spjeldnæs var ude i, har en strafferamme på otte år. Og af dommen fremgår det da også, at byretten vurderede forbrydelsen til »en langvarig straf«. Alligevel endte dommen på fire års ubetinget fængsel. Nedslaget forekommer rimeligt, al den stund at den lange ventetid i sig selv er en hård straf for den tiltalte. En svindelsag vil for de flestes vedkommende spolere karrieren og påvirke privatlivet voldsomt. Akkurat som det er sket for Spjeldnæs. Problemet er, at strafnedslag nærmest er ved at udvikle sig til hovedreglen i de store sager om økonomisk kriminalitet. Af eksempler kan nævnes sagen mod finansmanden Klaus Riskær Pedersen, Hafniasagen og selskabstømmersagerne. Om den lange sagsbehandling skyldes manglende ekspertise eller overdreven grundighed, skal være usagt, men billederne af Axel Strøbye som kriminalassistent Jensen og Ole Ernst som Unge Holm i Olsen-bande-filmene toner desværre frem på nethinden, når diskussionen handler om politiets og anklagemyndighedens evne til at håndtere de store svindelsager. I stedet for at skære sagerne til og gå efter det groveste forhold bruger politi og anklagemyndighed alt for mange kræfter på at opbygge hundredvis af reolmeter bilag, som de derefter overdynger domstolene med. SELVFØLGELIG omfatter denne type af sager tusindvis af dokumenter. Men set i lyset af at det næppe har taget mange uger for de involverede at udtænke svindlen, forekommer det sært, at rettergangen skal være så langtrukken. Og ikke alene går den langsommelige proces ud over den tiltalte. Det deraf følgende strafnedslag påvirker samtidig retsbevidstheden negativt. Den dag i dag er det stadig de færreste, der kan forstå, hvordan Klaus Riskær Pedersen helt kunne slippe for at komme i fængsel, hans forbrydelse taget i betragtning. Spjeldnæs-, Riskær-, Hafnia- og selskabstømmersagerne understreger alle det stærkt påtrængende behov for en professionalisering af politi og anklagemyndighed, når det gælder økonomisk kriminalitet. Ikke mindst set i lyset af at hurtige straffe netop i svindelsager har en langt mere præventiv effekt, end tilfældet er i de fleste andre sager.