ENHVER gymnasiast ved, at karaktergennemsnittet ikke er ligegyldigt, men tværtimod et afgørende adgangskriterium til de videregående uddannelser. Af samme grund er undervisningens kvalitet på de enkelte gymnasier naturligvis vigtig for både elever og deres forældre, og gymnasierne må derfor som alle andre offentlige institutioner acceptere, at offentligheden kikker dem i kortene. Men at forestille sig - som Undervisningsministeriet lægger op til på sin hjemmeside - at undervisningens kvalitet på det enkelte gymnasium kan rangordnes efter et gennemsnit af elevernes års- og eksamenskarakterer, er mere vild- end vejledende. Og når det så viser sig, at det statistiske grundlag for karakterberegningerne endda er mangelfuldt, tør vi uden tøven fastslå, at undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) har lagt navn til en skandale. HVIS elevernes eksamenspræstationer skal bruges som målestok for undervisningens kvalitet, kræver det langt mere sofistikerede oplysninger, end Undervisningsministeriets hjemmeside lægger op til. Det kunne f.eks. give anledning til undren, hvis en klasse klarer sig fremragende i matematik, men elendigt i fysik. I så fald er der måske grund til at se nærmere på fysiklærerens kvalifikationer, en praksis, der nok ikke er helt ukendt på lærerværelset. Men at bedømme hele gymnasier på et tilsvarende grundlag er absurd. Skulle man endelig gå ind på tanken, må konklusionen af statistikken være, at gymnasier med mange tosprogede elever og elever fra ikkeboglige hjem klarer sig forbløffende godt i konkurrencen. Det tyder på, at lærerne her gør en ekstraordinær indsats, også af social karakter, som kollegerne på de såkaldte elitegymnasier nok kunne lære et og andet af.