PRÆSIDENT George W. Bush har aldrig lagt skjul på sin modstand mod Den Internationale Straffedomstol, som skal retsforfølge og dømme i sager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskerettighederne. Oprettelsen af domstolen er et stort skridt fremad i kampen for menneskerettigheder, men modstanden mod den er hård. Kun 90 ud af FN's medlemslande har ratificeret traktaten, den nye domstol hviler på. Det er ikke så overraskende, i betragtning af at antallet af ægte demokratier i FN ikke når op på det tal. Derimod er USA's modstand langt mere betænkelig. Den har nu antaget en ny vending. I den forløbne uge har USA afbrudt den militære støtte til 35 lande, som ikke vil indgå særaftaler med USA. Særaftalerne skal hindre disse lande i at udlevere amerikanske statsborgere til domstolen, hvis de er mistænkt eller sigtet for for eksempel krigsforbrydelser. USA frygter nemlig, at især amerikanere risikerer at blive ramt af de nye bestemmelser, fordi mange lande på grund af politisk modstand eller direkte had til USA vil 'opfinde' anklager mod amerikanske borgere. For det andet peger USA på, at landet i kraft af sit store militære engagement verden over er specielt truet af domstolens kompetence, hvis den udvikler sig til at blive et politisk redskab vendt mod USA. DET tyder intet på bliver tilfældet, og for eksempel har selv USA's mest ukritiske venner i EU afvist presset fra USA. De kommende EU-medlemmer står også fast efter kraftige opfordringer fra de gamle EU-lande, og netop lande som Bulgarien og de baltiske lande bliver nu ramt af den amerikanske straffeaktion. Selv humanitær hjælp bliver inddraget: Landene i Caribien har for eksempel fået at vide, at den amerikanske hjælp i tilfælde af naturkatastrofer udebliver i fremtiden. Det er en helt uacceptabel form for pres og en ejendommelig opfattelse af forholdet mellem nationer, som bringer tankerne tilbage til det 19. århundredes kanonbådsdiplomati. Det er også en meget ubegavet politik. En stor uafhængig undersøgelse offentliggjort i flere amerikanske dagblade viste for nylig, at USA's internationale popularitet og anseelse er helt i bund og fortsat dykker - både i Afrika, Sydamerika og Europa. Med dette nyeste eksempel på 'bøllediplomati' bidrager præsident Bush til, at nedturen tager yderligere fart - og han bidrager aktivt til at svække kampen for menneskerettigheder.