KØBENHAVNERNE og tilrejsende fra Skjern, Paris og New York får et skønt problem de kommende ni dage. Vi skal vælge mellem godt 800 koncerter og musikarrangementer på den 25. udgave af Copenhagen Jazz Festival, og vi får jazz i alle dens afskygninger. Dem er der mange af, for jazzen er en musik, der hele tiden udvikler og fornyer sig. Det bliver der rig lejlighed til at høre i København, hvor det hele foregår i en blanding af koncerter med entre og gratis musik på torve og pladser, hvilket også gør Copenhagen Jazz Festival til en stor kulturpolitisk begivenhed. Finansieringen af det store arrangement, der tiltrækker stadig større international opmærksomhed ikke kun i jazzkredse, er også interessant. Offentlige sponsorer med Københavns Kommune i spidsen står ved siden af en række private med Nordea og Himmelblå Fonden som de vigtigste. Denne fælles indsats sikrer de mange koncerter og det høje kunstneriske niveau, og den er et udtryk for, at diskussionen for eller imod privat sponsorering af kulturlivet hører fortiden til. Offentlige instanser har fortsat en vigtig rolle at spille, og i dette tilfælde lever de op til den - selv om arrangører og publikum altid kan ønske mere. Men de store private bidrag er uundværlige for at sikre både kvalitet og kvantitet, og jazzfestivalen er endnu et eksempel på, at fremsynede private interesser, fonde af kulturpolitisk - eller politisk - art som Himmelblå Fonden og det offentlige i fællesskab kan rykke på en stor begivenhed som Copenhagen Jazz Festival. DET SKER, uden at festivalen bliver et orgie af billig reklame, så også her bliver kulturpuritanernes frygt for den private kapitals indflydelse gjort til skamme. Det samme tegner til at blive tilfældet med BG Banks markante støtte til dansk litteratur, ligesom vi har kendt det i årtier med f.eks. Ny Carlsbergfondet. Det er en positiv udvikling, men det skal gentages, at politikerne ikke må hvile på laurbærrene. Det offentlige har fortsat store forpligtelser på det kulturelle område, og problemet i dansk kulturliv generelt er ikke for mange, men for få ressourcer. Men i de kommende dage handler det om 'all that jazz'. Gå med Politiken og vores daglige særudgave, Jazz Live, ud på gaderne og ind på musikstederne til Dianne Reeves, Herbie Hancock, Jesper Thilo, Canelas og alle de andre.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
