Det var også på tide. Efter at have vundet midtvejsvalg, Irakkrig og de hjemlige meningsmålinger kunne man være alvorligt bekymret for, at ingen i USA efterhånden turde gå imod præsident Bushs vilje. Men i denne uge tilføjede selv samme højesteret, som Bush kan takke sit embede for, præsidenten og højrefløjen et sviende nederlag. Sagen drejede sig om, hvorvidt University of Michigan og dets juridiske fakultet kunne bruge ansøgernes race som optagelseskriterium. Sagens nærmere omstændigheder var ganske tekniske, men essensen var, at universitetet - ligesom mange andre af USA's førende universiteter - i et vist omfang tog hensyn til race, når de afgjorde, hvilke studerende de ville optage. Alt andet lige var det med andre ord lettere for sorte at blive optaget på et universitet end for hvide. 'Affirmative action' kaldes systemet, som lige siden raceurolighederne og borgerretsbevægelsen i 1960'erne har været en hjørnesten i kampen for at forbedre forholdene og mulighederne for USA's mindre begunstigede mindretal, herunder især de sorte. Det var det system, som nogle studerende, ivrigt støttet af præsident Bush og hans regering, forsøgte at få højesteret til at erklære forfatningsstridigt. Formelt set for at sikre ligestillingen, men ligesom de fleste andre af Bushregeringens tiltag, ville det reelt have gjort USA endnu mere ulige, end det i forvejen er. Og det var lykkeligvis det, som fem ud af højesterets ni dommere i mandags sagde nej til. Som dommer Sandra Day O'Connor udtrykte det i dommen, er det afgørende for at sikre et sundt samfund, at »vejen til lederskab er synligt åben for talentfulde og kvalificerede individer af alle racer og etniciteter« og for at sikre det, kan det i en periode være nødvendigt at regne race som en positiv faktor. Smukt udtrykt, og noget som også danske politikere med fordel kunne begynde at tænke over. Dommen var en tiltrængt sejr for USA's liberale og en påmindelse om, at der stadig er kræfter i USA, som ikke automatisk giver Bush ret, og som ikke mener, at hensynet til de rige og privilegerede er det eneste, der tæller. Men trods sejren understreger dommen også, hvor presset situationen er for de liberale. Flere af højesterets dommere forventes snart at gå af - herunder også Sandra Day O'Connor - og at dømme efter de ultrakonservative jurister, som Bush indtil videre har forsøgt at presse gennem Senatet til de lavere domstole, kan demokraterne berede sig på en hård kamp.