DET ULTIMATIVT mest idiotiske system, som den vestlige verden nogensinde har skabt, har det britiske tidsskrift The Economist døbt EU's landbrugspolitik. I går blev det en kende mindre idiotisk. I den hidtil mest vidtgående reform af den over 40 år gamle landbrugsstøtte blev EU's landbrugsministre enige om at ændre på nogle af de mest forrykte elementer i en ordning, der hvert år koster EU-landenes skatteborgere omkring 350 milliarder kroner. Reformens kardinalpunkt er den såkaldte afkobling, som betyder, at en stor del af støtten ikke længere skal hænge direkte sammen med produktionen. I stedet skal pengene udbetales som ren statsstøtte. Afkoblingen skal sikre, at landmændene ikke blot producerer løs for at opnå størst mulig støtte. Dermed skulle EU's smørbjerge, kornlagre og søer af vin gerne blive mindre, ligesom der gerne skulle ske en opbremsning i de mængder af landbrugsvarer, som EU kaster på verdensmarkedet til stor skade for landmænd i udviklingslandene, der ikke har en chance for at konkurrere med de statsstøttede europæiske discountvarer. DESVÆRRE er idiotien langtfra forsvundet. Store dele af produktionsstøtten opretholdes, og det samlede støtteniveau er nærmest uændret. EU's skatteborgere skal adskillige år fremover sende milliarder af kroner ned i landmændenes lommer, næsten uafhængigt af hvor rige landmændene er. Det vil således stadig være de største og rigeste landmænd, der modtager mest støtte. Og det kræver ikke det grønne bevis at regne ud, at de mange støttekroner vil blive brugt til at gøre EU's landmænd endnu mere konkurrencedygtige på verdensmarkedet, hvormed der kun er opnået lidt i forhold til at gøre livet lettere og mere retfærdigt for landmændene i udviklingslandene. Man kan dog håbe, at de små skridt løsner op på den anspændte situation i Verdenshandelsorganisationen (WTO), hvor forhandlingerne om en ny aftale de seneste måneder har været strandet på grund af EU. Skulle nogen nære illusioner om, at der kommer til at ske store fremskridt på grund af EU-reformen, bør de straks besøge hjemmesiden hos det franske landbrugsministerium. Frankrig, der både er den største modtager af støtte og den største modstander af reformer, hilste i går aftalen velkommen med et lettelsens suk, fordi »den bevarer både støtteniveauet og de grundlæggende principper for EU's landbrugspolitik intakt«.