SÅ KOM den mest dramatiske ændring af det almene gymnasiums forhold i hundrede år på plads. Natten til onsdag blev undervisningsminister Ulla Tørnæs' længe bebudede gymnasiereform vedtaget af et bredt flertal af Folketingets partier. Kun Enhedslisten trak sig. Selvom der er grund til at beklage, at det ikke lykkedes for diverse lærer- og rektorforeninger at overbevise undervisningsministeren og de politiske partiers ordførere i det risikable ved et fælles grundforløb af kun et halvt års varighed, er der flere ting i reformen, der peger i den rigtige retning. For det første blev der endelig gjort op med den forældede opdeling i sproglige og matematikere. Bevares, den har gjort det almene gymnasiums struktur meget overskuelig, men det er ikke grund nok til at bevare todelingen i en verden, hvor det er et nødvendigt krav til selv den mest nørdede genetiker, at vedkommende behersker diverse sprog, ligesom humanister er nødt til at have en vis basal indsigt i det naturvidenskabelige felts mysterier. Netop styrkelsen af det nødlidende naturvidenskabelige område, som alle elever fremover vil skulle undervises i, er den anden store gevinst ved reformen. I STEDET for de to gamle linjer vil fremtidens gymnasieelever, som der formentlig bliver flere og flere af, opleve en kombination af klassiske (obligatoriske) dannelsesfag og en større palet af fag, der enten står alene eller indgår i samspil med beslægtede fag i de såkaldte studieretningsforløb, som er de egentlige erstatninger for den gammeldags todeling. En anden stor gevinst er de valgfag, der ikke blot udbydes på tværs af studieretningsforløbene, men også på tværs af de fire gymnasiale uddannelser, der findes. En elev på et alment gymnasium vil således kunne vælge fag, der kun findes i det tekniske gymnasium. HVIS AMBITIONEN med reformen skal indfris, kræver det, at fagligheden og studiekompetencen hos eleverne øges, men den slags falder jo ikke ned fra himlen, bare fordi man laver nogle strukturer om. Efteruddannelse af lærerne er, ligesom det har været på erhvervsuddannelserne, alfa og omega, hvis reformen skal få succes. Hvis ikke det lykkes at skabe en pædagogisk fornyelse, er det hele tabt på gulvet. I det perspektiv kan det undre, at politikerne ikke har gjort noget for at mindske de nuværende høje klassekvotienter, og at de forestiller sig, at hele øvelsen er udgiftsneutral. Den omstilling af det almene gymnasium, som nu endelig kommer i gang, er en kæmpe opgave. Selvfølgelig kommer det til at koste noget.