HVIS Afghanistan blot skal op på sit sociale niveau fra 1978/79, før landet blev kastet ud i 23 års krig, besættelse, borgerkrig og undertrykkelse, kræver det en ny international investering på 15-20 milliarder dollar, eller tre-fire gange så meget som foreløbig er stillet til rådighed, siger Hamid Karzai, landets første civile præsident. Karzai er ude med riven i disse dage. Ikke kun for at kratte penge til landet, men også for at hudflette det internationale samfunds engagement i genopbygningen af det krigshærgede land. Det er halvandet år siden, at det undertrykkende Talebanstyre blev nedkæmpet i hovedstaden Kabul og presset ud i bjergene ved den såkaldte antiterrorkrig. Men Karzai føler, at han selv og sine ambitioner om et nyt, fredeligt Afghanistan bliver svigtet af den verden, der insisterede på et magtskifte i Kabul. Hvad Karzai mangler, er penge og akkurat magt. Uden magt kan han slet ikke skabe et afghansk afgiftssystem til finansiering af det ny samfund. I dag er han tværtimod i den frustrerende situation, at han ikke selv har råd til at betale sin administration eller de lærere, der med stort engagement har fået flere millioner afghanske børn tilbage på skolebænken. Men krigsherrer og guvernører ude i provinserne rager afgifter og skatter til sig efter behag ved deres kontrol med udlandshandelen ved at opkræve vejskatter og for nogles vedkommende ved en fortsat narkoproduktion. De har så sent som sidste uge lovet at støtte Karzai med penge og loyalitet, men dét gør han klogt i at se, før han bygger sin politik på tillid til de lokale magthavere. Flere af dem er stadig involveret i indbyrdes blodige opgør. KARZAI har grundlæggende ret. Hvis omverdenen mener noget med de gyldne forsæt om, at Afghanistan skal forvandles til et retssamfund uden lovløse tilholdssteder for al-Qaeda, kræver det økonomisk hjælp, men reelt også flere fredsbevarende soldater. Men hvad Karzai beder om, er internationalt set ikke alverden. I dag har omverdenen indsat én fredsbevarende soldat i Afghanistan pr. 5.000 afghanere. I Kosova, Bosnien og Kroatien har forholdet været én fredsbevarende soldat pr. 60 indbyggere. Økonomisk har Afghanistan ikke mødt større velvilje. Efter krigen i Bosnien modtog bosnierne i gennemsnit 325 dollar hver til genopbygning, fortæller hjælpeorganisationen Care, mens der til det ødelagte Afghanistan foreløbig er afsat cirka 42 dollar pr. indbygger. Omverdenen kan selvfølgelig overlade Kabul-regeringen og Afghanistan til sig selv. Det har vi prøvet før. Resultatet var Taleban og al-Qaeda.