BJØRN LOMBORG har en væsentlig mission. Han stiller nødvendige, frække og ofte ubehagelige spørgsmål til den danske og internationale miljøpolitik. Men den mission svigter han, når han nu fremturer med sin modstand mod pantordningen på dåser. Der er ikke noget i vejen for, at Lomborg er imod dåsepant. Problemet er, at han ikke kommer længere end at være imod. I den seneste rapport fra Institut for Miljøvurdering regner han ud, at ordningen koster samfundsøkonomien i omegnen af 50 millioner kroner og rejser spørgsmålet, om det virkelig er værd at bruge så mange penge på så lidt. Er 50 millioner mange penge? Er dåseproblemet i naturen virkelig så lille? Det mener Lomborg altså. FORMANDEN for Folketingets Miljøudvalg, Eyvind Vesselbo (V), er af den modsatte overbevisning. Danskerne lægger vægt på et rent miljø, og de er villige til at betale for det. Og hvad ville det egentlig koste, hvis man i stedet skulle betale en lille hær af dåseopsamlere for at samle dåser sammen, spørger Vesselbo. Det var da et godt spørgsmål. Der kunne stilles andre. Hvor mange turister lægger vægt på, at skov og badestrand ser nogenlunde ordentlige ud? - og hvad ville det koste at miste dem? Selv i andet forsøg - den seneste dåserapport skulle rette op på alvorlige fejl i den forrige fra efteråret - har Lomborg ikke formået at besvare de mest indlysende spørgsmål, som lægmænd og eksperter må stille til hans budskab. Lomborg mener åbenbart, at vi bruger for mange penge på dåsepant. Javel. Men det bliver vi sådan set ikke klogere af. Når Lomborg er god, og det har han ofte været, så er han gået på tværs af traditionelle tankegange og har provokeret til at tænke lidt mere kreativt i miljøets og folkesundhedens tjeneste. I denne omgang skuffer det, at dåseproblemstillingen ses isoleret fra andre kvaliteter, herunder en ren natur, som det er oplagt at medtænke - og prioritere -i en samlet miljøvurdering.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
