DEN SÅKALDTE køreplan, der skulle bringe fred til palæstinensere og israelere, er blevet historie, inden den fik en chance for at dokumentere sin levedygtighed. Der bliver ingen bukser af det skind. Den palæstinensiske statsminister, Abu Mazen, har accepteret planen. Hans israelske modpart, Ariel Sharon, har fremsat 100 ændringsforslag, der, under amerikansk pres, er reduceret til 15. Kort sagt er problemet, at Abu Mazen vil, men ikke kan, mens Sharon kan, men ikke vil. Det er derfor på tide, at køreplanens fire fædre, USA, Rusland, EU og FN, forholder sig til den kendsgerning, at endnu en fredsplan er stødt på uoverstigelige forhindringer. Det er vigtigt, fordi den palæstinensiske befolknings forhold bliver værre og værre, mens Sharon bruger ethvert påskud til at forsinke forhandlingerne. Mens diplomaterne forsøger at finde en løsning, arbejder den israelske regering ihærdigt på at cementere bosættelserne i de besatte områder. Sharons betingelser for at acceptere køreplanen er, at spørgsmålet om bosættelsernes fremtid ikke skal diskuteres i den første af planens tre faser, men først til sidst. Det vil give ham mere tid til at skabe realiteter i marken, der vil forhindre oprettelsen af den levedygtige palæstinensiske stat, som præsident George W. Bush i sin tale 24. juni sidste år erklærede var USA's vision. Samtidig fortsætter Israel med at bygge den store mur, der skal beskytte israelske civile mod angreb fra palæstinensiske selvmordere. Muren er sine steder seks meter høj og separerer visse steder palæstinensiske landmænd fra deres marker. Med tiden vil kombinationen af bosættelser og forsvarsmuren skabe en situation, der er irreversibel, og som vil forhindre den tostatsløsning, der er køreplanens grundtanke. Bortset fra at den palæstinensiske jordreserve bliver mere og mere overbefolket. Det forekommer, at dette er målet med Sharon-regeringens forhalingsstrategi. Hvis den ikke skal lykkes, skal der gribes ind nu. Den amerikansk-inspirerede reorganisering af Mellemøsten vil ende som en farce, hvis Palæstina-konflikten får lov til at brænde videre.