MED UHØRT SANS for dårlig timing har USA kastet sig ud i et nyt angreb på europæernes skræk for gensplejsede fødevarer. Sammen med 11 andre lande har USA klaget til verdenshandelsorganisationen WTO over EU's de facto-stop for genmodificerede fødevarer, det såkaldte moratorium. Timingen er elendig, fordi EU i lang tid har arbejdet på at ophæve moratoriet. Bush-administrationens frembrusen gør den proces meget sværere. Det er ikke vanskeligt at forestille sig, hvordan europæiske forbrugere og politikere vil reagere på, at USA vil stoppe gensplejsede fødevarer i halsen på dem. EU-landene bør dog under alle omstændigheder fortsætte arbejdet med at ophæve det problematiske moratorium. Problematisk, fordi moratoriet rammer alle gensplejsede produkter, uanset om der er skadevirkninger eller ej. Konsekvensen har været, at den bioteknologiske planteforskning i Europa stort set er gået i stå. Og det samme er derfor mulighederne for at udnytte teknologien til at forbedre ulandenes fødevareforsyning og få nedbragt landbrugets overdrevne brug af sprøjtemidler og kvælstof. Mens der splejses på livet løs i Kina, Japan og USA, har Europa effektivt sat sig uden for indflydelse på forskningen og dermed også muligheden for at trække den i en mere samfundsnyttig retning end hidtil, hvor store kemikoncerner har været mere optaget af at udvikle planter, som er modstandsdygtige over for sprøjtemidler, end at udvikle planter, som helt kan undvære sprøjtning. EN OPHÆVELSE af moratoriet vil bringe europæisk forskning tilbage på banen i løsningen af de påtrængende problemer. Især hvis det sker via krav om, at nye planter kun godkendes, hvis de har positive miljøvirkninger i form af færre sprøjtegifte og øget produktion. Samtidig bør vi klart erkende, at det ikke er risikofrit at slippe de gensplejsede frø løs på markerne. Når først planterne er midt i naturen, vil det være illusorisk at tro, at man kan stoppe spredningen af de ændrede gener, hvis der opstår problemer. Til gengæld er potentialet så stort, at vi bør tage risikoen. Ikke mindst fordi risikoen er lille i forhold til gevinsten. Der er ikke blevet påvist nogen sundhedsfarer, og det er værd at huske, at mennesket stort set altid har ændret planters gener i form af ukontrollable krydsninger mellem alskens plantesorter.