I MANGE år var Belgien Europas syge mand: Den ene skandale afløste den anden, den fransktalende del af landet var præget af økonomisk krise, og stærke kræfter talte for en deling af landet mellem det hollandsktalende Flandern, det fransktalende Wallonien og hovedstaden Bruxelles. Men valget i søndags viste, at patienten er i stærk bedring, og det er også vigtigt for andre end belgierne. Det var for eksempel ikke opløftende, at hollandsktalende borgmestre i forstadskommuner til Bruxelles diskriminerede de fransktalende få kilometer fra de steder i Bruxelles' centrum, hvor stats- og regeringschefer samt deres ministre flere gange om året taler om europæisk enhed. Nationale værdier, kendetegn og identitet eksisterer og vil også gøre det i et nyt og udvidet EU. Men udfordringen må netop være at integrere disse værdier i en større sammenhæng, der både kan være national og europæisk. Derfor er det positivt, at delingen af Belgien ikke var et vigtigt tema i valgkampen. Det nationale spørgsmål er langtfra afklaret, men det handler nu om at indrette Belgien i fællesskab i stedet for at nedlægge landet. Valget drejede sig hovedsageligt om 'banale' problemer som sundhedspolitik, beskæftigelse og sikkerhed, og vælgerne gav fremgang til en ny generation af liberale og socialdemokratiske politikere. DET SORTE punkt i dette lyse billede er den fortsatte fremgang til det højreekstremistiske Vlaams Blok, der kræver selvstændighed for Flandern og en benhård udlændingepolitik, som får Dansk Folkeparti til at ligne et moderat centrumparti. De øvrige partier har afvist at have noget med Vlaams Blok at gøre, hvilket har medført, at dets ideer ikke har smittet af på de øvrige partier. Det er positivt, men denne linje stiller også krav til dem om at løse de problemer, som får næsten hver femte vælger i Flandern til at stemme på Vlaams Blok. Årsagen er arbejdsløshed, trøstesløse boligforhold for de socialt dårligt stillede og dårlig integration af udlændinge i de store byer i Flandern. Problemerne er ikke nye, men med et solidt mandat bag sig kan liberale og socialdemokrater nu koncentrere sig om dem og forhåbentlig fjerne en grim, sort plet på Belgiens og Europas landkort.