SELVFØLGELIG BLEV der trykket på kontakterne. Det var en historie om yderst forudsigelige mord, da et par håndfulde sværddragere i foråret 2000 omkom på Kunstmuseet Trapholt i Kolding. Morderne, som efter sigende skal findes blandt museets besøgende, trodsede museets forbud og trykkede på de kontakter, der satte strøm til en række blendere af mærket Moulinex. De små bitte fisk havde indtil da svømmet rundt i et ikke særligt opsigtsvækkende kunstværk ved navn 'Helena' af billedkunstneren Marco Evaristti. I samme øjeblik, fiskesuppen var en realitet, blev de del af noget meget større. Af en mediehappening af den slags, som moderne kunst betragter som et succes-kriterium: De blev del af en skandale. Af en heftig diskussion om grænserne for kunst - og om dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse anmeldte museets direktør, Peter S. Meyer, til politiet for at overtræde dyreværnslovens og straffelovens bestemmelser om uforsvarlig omgang med dyr. I første omgang blev direktøren præsenteret for et bødeforlæg på 2.000 kr. for ikke at have forhindret, at museets gæster kunne sætte strøm til blenderne. Efter langvarigt juridisk tovtrækkeri var det så i går museets tur til at føre vidner i byretten i Kolding for at få klarlagt, om sværddragere har et bevidsthedsliv, og om et værk som 'Helena' bør anskues som kunst eller mishandling af nogle stakkels dyr. OM SVÆRDDRAGERE har et bevidsthedsliv skal vi lade være usagt. Vi noterer os, at den zoologiske ekspertise ved gårsdagens retsmøde i Kolding slog fast, at den mest humane måde at aflive fisk på er ved at »dekapitere dem i deres eget element«. Vi noterer os endvidere, at blenderdøden var så hurtigt eksekveret, at sværddragerne ikke kan have nået at tænke meget over deres grumme skæbne. De omkom lige så hurtigt, som tv-seere for nogle år siden kunne opleve små hanekyllinger gøre det i Danmarks superindustrialiserede landbrug. Efter kønssortering blev kyllingerne smidt i en kværn, der lavede dem om til støv. Det var barsk at se på, men vel i virkeligheden mere nådigt end den skæbne, som danske baconsvin og burhøns frister. I profittens navn opbevares og transporteres de under kummerlige forhold. Netop denne systematiserede mishandling er det Marco Evaristtis fortjeneste at have sat spørgsmålstegn ved. 'Helena' er kunst, ikke dyremishandling, af hvilken grund omtalte 'mordere' bør betragtes som bidragydere, ikke medskyldige.