ISOLATION AF elever er en tvivlsom løsning. Mennesket er et socialt dyr - derom kan der ikke tvivles. Børn er det i særlig grad - derfor larmer og støjer de i hinandens selskab. Skolen skal komme larmen til livs og disciplinere børnene til at sidde stille og høre efter - det kan være en vanskelig opgave, som lærerne ikke altid er i stand til at løse, særlig ikke hvis der er 28 elever til stede i en klasse. Hvad gør man så ved den støjende og generende og ukoncentrerede elev, som efterhånden er blevet et problem for klassen? Man isolerer ham! Det kunne lyde lovende og var vel tænkt som en parallel til en af retssystemets populære foranstaltninger for de indsatte - vi mener, en nødløsningssanktion, der skulle gøre eleven mere lydhør og opmærksom, så at han hurtigt kunne sendes tilbage til klassen i bedre stand. Det kritisable er, at denne nødløsning er gået hen og blevet en forholdsvis almindelig sanktion, som nu kan strække sig over måneder, hvor eleven sidder for sig selv med en lærer, og ikke engang i frikvartererne får lov til at være sammen med de jævnaldrende. Lærerne føler sig presset til at skaffe ro og faglighed og griber til isolationsundervisningen som et sidste halmstrå - ofte endda uden at indhente tilsagn hos forældrene. NU KUNNE det måske lyde ganske lovende i nogle elevers ører at blive særundervist, men ordningen er et udtryk for afmagt og mangel på alternativer. Hvad skal den lærer egentlig gøre, som ikke kan skabe ro i klassen uden at udelukke en elev? Isolere ham - og dermed bidrage til at problematisere hans relationer til kammerater og fælles indlæring? Hvis der var tale om en modernisering af den gammeldags 'uden for døren'-ordning, hvor urolige skoleelever kunne sættes ud på gangen i en times tid, var der måske ikke så megen grund til kritik. Men en isolationsordning, som tager overhånd og varer måneder, er helt ude af trit med ordningens forudsætninger. Folkeskolen kan ikke være tjent med denne magtesløshed. Isolation skaber desperation og yderligere vanskeligheder med at vende tilbage til et klassefællesskab. Der må tilvejebringes alternativer - i samråd med forældrene. Danske skolebørn har europarekord i urolig adfærd - måske et symptom på, at hjemmene ikke fungerer. Muligvis fordi de arme urolige børn skal tie derhjemme! Støt lærernes faglighed - og deres lønkrav.