SAMMEN MED den sorte tavle er de oprullede kort over Danmark, Europa og Verden et fast, nærmest klassisk element i de fleste klasselokaler. Og måske er det netop det mentale billede af de lidt støvede landkort, og erindringer om geografitimer, der bevidstløst handlede om at lære hovedstæder, floder og høje bjerge udenad, baggrunden for at undervisningsministeren i sit forslag til gymnasiereform lægger op til at afskaffe geografi som obligatorisk fag. Men uanset hvordan tanken om at droppe geografi er opstået, er det en rigtig dårlig ide. For hvor kedeligt det end kan være at lære, er en vis paratviden om landenes placering i forhold til hinanden faktisk uhyre nyttig, ja nærmest uundværlig. Uden et grundlæggende kendskab til den geografiske virkelighed bliver konflikterne i Mellemøsten, på Balkan og andre steder på kloden, som Danmark i stigende grad bliver blandet ind i, nærmest umulige at forstå og forholde sig til. For slet ikke at tale om flygtningedebatten, der uden et minimum af viden, om hvorfra flygtningene kommer, og hvad der har drevet dem på flugt, bliver mere præget af fordomme, end den i forvejen er. MEN PROBLEMET rækker videre, for geografi er meget mere end hovedstæder og landegrænser. Geografi handler om klimaændringer, det handler om regnskovens betydning, folkevandringer og handelsmønstre. Mere end måske noget andet naturvidenskabeligt fag griber geografien i bred forstand ind i tidens store emner. Geografi griber ind overalt, og netop i en tid præget af globalisering, er det et skridt i den helt forkerte retning at nedprioritere det i gymnasiet. Så lad landkortene hænge, Ulla Tørnæs.