EFTER AT grønthøsteren rundbarberede uddannelsesbudgetterne på landets uddannelsesinstitutioner, skulle piben have en anden lyd, sagde statsministeren i sin anden nytårstale. Det har Danmarks dårligst uddannede ikke mærket meget til, for den borgerlige regering adskiller sig markant fra SR-regeringen, når det gælder viljen til at investere i danskernes kompetenceudvikling. Ikke mindst blandt den del af danskerne, der har taget parolen om livslang uddannelse til sig og løbende har ladet sig opkvalificere i forbindelse med nye krav på arbejdsmarkedet. For ikke nok med, at regeringen har skåret voldsomt ned på arbejdsmarkedsuddannelserne. Den har også valgt at styre efteruddannelsesindsatsen på en måde, der vækker mindelser om den russiske planøkonomi, da den var værst. FOR AT styre - læs mindske - forbruget af efteruddannelse har undervisningsminister Ulla Tørnæs indført diverse lofter, rammer og kvoter over det antal kurser, landets erhvervsskoler må sælge til virksomhederne. Den helt uacceptable konsekvens er, at uddannelsesinstitutionerne må melde pas, når virksomhederne henvender sig for at købe kurser med henblik på at få opkvalificeret medarbejdere. Lofterne rammer helt tilfældigt og sætter de normale mekanismer for udbud og efterspørgsel ud af kraft. Venstres uddannelsespolitiske ordfører Tina Nedergaard har forgæves forsøgt at få Tørnæs til at tage de planøkonomiske styringsredskaber af bordet. Hendes alternativ er brugerbetaling uden øvre lofter. Det er en farbar vej, selvom en brugerbetaling på 750 kroner per uge for et seks uger langt it-kursus vil kunne skræmme mange lønmodtagere med en stram økonomi væk. Brugerbetaling uden lofter gør det muligt for både virksomheder og enkeltpersoner at rekvirere kvalifikationer, når de har brug for det. De, lofter regeringen har indført, gør det modsatte. De kan føre til, at de midler, der er afsat til efteruddannelse i 2003, vil være brugt allerede i løbet af årets første seks måneder. Regeringens efteruddannelsespolitik er dårligt udtænkt og dårligt implementeret. Arbejdsgiverorganisationernes tavshed er uforståelig, da den går ud over virksomhederne. Netop i en tid med stigende arbejdsløshed er der brug for at kunne sende medarbejdere på efteruddannelse, men VK har gjort det umuligt. Kvoterne er brugt, de hoveder, der skulle bliver klogere, støder i stedet mod et uigennemtænkt loft. Simpelthen for dårligt, Tørnæs.