DET FÆLLESSKANDINAVISKE projekt, luftfartsselskabet SAS, har lanceret sin tredje milliardspareplan. Den indeholder et omfattende antal fyringer. Set i international sammenhæng er spareøvelsen en livsnødvendig gerning. Alle de store flyselskaber, som udspringer af nationale interesser, vånder sig. Den håndgribelige kriseårsag er terroren i New York 11. september 2001, Irakkrigen og den mystiske virus SARS fra Østen. Det at bevæge sig globalt er ikke længere trygt og influerer derfor på rejseaktiviteten. Men den håndgribelige forklaring er også den syge undskyldning. De nationale flyselskaber ville under alle omstændigheder løbe ind i vanskeligheder, for de grundlæggende økonomiske problemer kan tilbageføres til monopoldagenes luksustilværelse. Til den tid, da staterne regulerede konkurrencen og skabte en malkeko. IDEEN OM et fællesskandinavisk selskab er i sit udgangspunkt sympatisk, men det har vist sig at være en sovepude. Ikke blot har selskabet lullet sig i søvn under manglende konkurrence, men selskabets ledelse har i de fede tider ladet sig sovse ind i nationale særinteresser, som et virvar af fagforeninger med de enkelte ejerstater i ryggen, har kunnet presse igennem. I går kom første skridt i et endeligt opgør med de mange goder, personalet har oparbejdet i de gyldne år. Det er svært at kritisere de ansatte i SAS for at have grebet chancen, når den har meldt sig. Omvendt må alle personalegrupper i dag overveje, om de vil udnytte et historisk ledelsessvigt til at holde fast i goder, der ikke længere er råd til, og som tilhører en tid, da kunderne kunne malkes i en sådan grad, at ledelsen sagtens kunne optræde rundhåndet og tildele sig selv og medarbejderne luksusvilkår. Der er ingen tvivl om, at SAS skal effektiviseres. Lavprisselskaberne har vist vejen. Kunderne vil ikke betale for, at piloter kan have en produktiv arbejdsuge på i gennemsnit under ti timer. Det burde SAS' ledelse, ikke mindst statens udpegede repræsentanter i bestyrelsen, have indset for længe siden. De kunne have indskrevet sig i historiebøgerne som fremsynede. Nu fremstår de som dem, der sov i timen - på første klasse et sted mellem København, Stockholm og Oslo.