KULTURMINISTER Brian Mikkelsen er parat med sine nye public service-kontrakter med Danmarks Radio og TV 2. Kontrakterne skal, som det hedder, sikre mediernes rolle som skabere og formidlere af dansk kunst og kultur. Det skal også sikres, at medierne spiller en rolle for den demokratiske debat, ligesom der skal sikres et bredt udbud af programmer omfattende nyhedsformidling, oplysning, kunst og underholdning. Bløde, sympatiske vendinger, som udmøntes i konkrete, men meget elastiske krav, hvis samlede sum er, at det hele ikke må blive ringere end gennemsnittet af de seneste fire år. Mildt sagt ikke offensive kontrakter, hvis man gerne ser tv- og radiostationerne levere mere og bedre public service. Kontrakten med TV 2 er den mest interessante. Stationen er på vej mod privatisering, og spørgsmålet er, om den kommende ejer vil blive afkrævet en underskrift på den nu fremlagte kontrakt. Hvis ja, har kulturministeren allerede fået manøvreret sig ind i en pudsig position, hvor seerne sikres meget lidt, mens omvendt en privat ejer vil få ekstremt svært ved at acceptere visse af de meget detaljerede bestemmelser, navnlig til TV 2's regionale stationer. Kontrakten opererer allerede med regler for nedsættelse af voldgiftsretter ved uenighed, og ét er sikkert: Uenighed vil der blive, for hvis en privat ejer skal have økonomien til at hænge sammen, skal kontrakten tolkes så blødt, at der nærmest ingen kontrakt er. Men er det overhovedet sikkert, at den nu fremlagte public service-kontrakt også indgår i salgsmaterialet? Eller forestiller kulturministeren sig at sætte sig ned med de potentielle købere og tinge om public service-kravene - højere krav, lavere pris og omvendt? Ingen betryggende tanke. Til trods for at kontraktens foretrukne verbum er 'at sikre', så er det alt sammen lidet betryggende. Men kontrakten er da et sted at starte, når salgsmaterialet skal udarbejdes. Og hvis det i juridisk bindende forstand slås fast, at der ikke må være færre udsendelser med dansk nyhedsformidling, oplysning, kunst og underholdning, end der gennemsnitligt har været de seneste fire år, så skulle noget dog være sikret. Kun ikke en køber.