FAREN FOR, at Saddam Hussein vil rette sine masseødelæggelsesvåben mod Israel, er tilsyneladende drevet over takket være amerikanske kommandoenheders aktioner i det vestlige Irak. Ministerpræsident Ariel Sharon kan nu koncentrere sine bekymringer om en ny 'fare' - den såkaldte kvartets plan om en fredelig løsning på Palæstinakonflikten. Planen blev udarbejdet under det danske formandskab i EU af repræsentanter for USA, Rusland, FN og EU. Den stiler mod oprettelsen af en selvstændig palæstinensisk stat med provisoriske grænser, men med en selvstændig stats kendetegn. Ifølge den urealistiske tidsplan skal den palæstinensiske stat oprettes inden udgangen af dette år. I første fase af kvartettens plan skal de krigsførende parter standse den gensidige vold. Palæstinenserne skal blandt andet begrænse Yassir Arafats enevælde og overføre en række af hans beføjelser til indehaveren af en nyoprettet post som ministerpræsident. Israel skal trække sine styrker ud af de palæstinensiske byer og nedlægge bosættelser, der er oprettet siden marts 2001. Palæstinenserne har accepteret kvartettens plan. Sharon har, af hensyn til det israelsk-amerikanske forhold, gjort gode miner til slet spil. Han har foreslået en række revisioner, blandt andet skal ordet »selvstændig« fjernes, og foran ordet »kendetegn« skal tilføjes »visse«. Man mærker hensigten. Sharon kæmper for sit politiske liv. Accepterer han kravet om nedlæggelse af bosættelser, mister han sit spinkle flertal. Selvom kvartetten formår at gennemtvinge kravet, kan den roligt arkivere hele fredsplanen, så længe Sharon sidder ved magten. En »levedygtig palæstinensisk stat«, det udtryk har præsident George W. Bush anvendt ved to lejligheder, forudsætter nedlæggelse af yderligere mindst 100 bosættelser med en israelsk befolkning på cirka 50.000 mennesker. Der er ingen tvivl om, at det kommer som en ubehagelig overraskelse for Sharon, at Yassir Arafat har accepteret en ministerpræsident med indflydelse. Det bliver nu dennes vigtigste opgave at imødekomme USA's krav om at bekæmpe den palæstinensiske terror, som han ved flere lejligheder har fordømt som skadelig for den palæstinensiske sag. Mahmoud Abbas, bedre kendt som Abu Mazen, er nummer 2 i det palæstinensiske hierarki og en af den palæstinensiske selvstændighedsbevægelses pionerer. Han er kvartettens bedste kort og dermed fredens, fordi han kan hjælpe den israelske fredsbevægelse til at komme på fode igen. Kvartetten kommer således ingen vegne, så længe Sharon er ministerpræsident. Han er ingen camoufleret fredsdue, men præcis som han optræder: et ideologisk levn fra det forrige århundrede. Derfor må det overordnede mål være at flytte det israelske vælgerflertal tilbage, hvor det traditionelt hører hjemme - i midten og til venstre. Det ligger først og fremmest i USA's og Abu Mazens hænder. Kvartetten kan få lov til at spille ved festen.