ET AF kendetegnene ved et retssamfund er, at borgerne har adgang til landets domstole. Dér kan myndighedernes afgørelser afprøves, stadfæstes eller - hvis de er forkerte - omgøres. Sådan er det i alle vestlige demokratier, inklusive USA, der på mange måder kan tage æren for at have opfundet systemet med magtfulde, uafhængige domstole. Netop i lyset af USA's stolte retlige historie er det så meget mere forstemmende, at den amerikanske regering nu på andet år holder mange hundrede mennesker, herunder en dansker, indspærret på Guantánamobasen i Cuba uden de sædvanlige retsgarantier. De er ikke blevet stillet for en dommer, har ikke adgang til advokater, og der er ingen tidsbegrænsning for, hvor længe fangerne kan risikere at blive siddende. Udenrigsminister Per Stig Møller nævnte som bekendt 30 år som en mulighed. DEN SKAMMELIGE tilstand har en amerikansk appeldomstol i Washington nu kendt lovlig, samtidig med at den har erklæret, at fangernes forhold ikke kan prøves ved amerikanske domstole. Selvom USA har fuld kontrol over Guantánamobasen, er den ikke en del af USA, og domstolene har derfor ikke kompetence til at tage stilling til, hvad der foregår. Oversat til almindeligt dansk har fangerne ingen klageadgang, og eftersom USA ikke anerkender dem som krigsfanger, er de efter USA's opfattelse heller ikke formelt beskyttet af Genèvekonventionerne. De er med andre ord fuldstændig retsløse. AT DET kan lade sig gøre i verdens mægtigste demokrati, er ganske enkelt en skandale, som hverken USA eller andre kan være tjent med. USA kan ikke være tjent med det, fordi det underminerer landets troværdighed og respekten for dets institutioner. Omverdenen kan ikke være tjent med det, fordi det er en uhyrlig disrespekt for såvel andre lande som hævdvundne internationale retsregler. Alt taler derfor for at opretholde presset på USA for at få gjort noget ved problemet - gerne på en betydelig mere klar måde, end den danske regering hidtil har formået - og i øvrigt håbe på, at USA's højesteret til efteråret omgør en så oplagt forkert beslutning. Presset skal opretholdes af principielle grunde, men også i lyset af en international situation, hvor juraen omkring krigsfanger, krigsforbrydelser og den slags bør være funderet på Genèvekonventionen og den hidtidige praksis og ikke på den form for jura, som retsløsheden på Guantánamo er funderet på. Hvis ikke den internationale jura er klar nok, bør lande, hvis borgere er 'fjendtlige kombattanter' på Guantánamo tage initiativ til at få lavet den om.