ER DET IKKE en kende overilet, vil nogle spørge, når vi i dag vælger at skrive dankortets gravskrift. I princippet er kortet stadig i live i den form, som danskerne har lært at holde af, siden det lille plastikkort blev født i 1983. Desværre ikke meget længere. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) fældede reelt dødsdommen over dankortet, da han i denne uge fremlagde sit forslag om at lade bankerne opkræve gebyrer på den nye generation af betalingskort, som udstyres med en elektronisk chip. Bevares, det nuværende dankort med den simple magnetstribe skal fortsat være gebyrfrit. Danskerne får altså et luksuskort med gebyr og et discountkort uden gebyr. Det kræver ikke meget teknologisk indsigt at regne ud, at det blot er et spørgsmål om tid, før discountkortet bliver marginaliseret af de nye kort. DET GRATIS DANKORT nåede at blive 20 år, før bankerne fik held til at presse livet ud af det. Meritterne var dog store. Det gebyrfri kort skabte et gnidningsfrit elektronisk pengesystem med store gevinster til samfundet. Tallene taler deres eget sprog. Der er i dag 3,3 millioner dankort, som sidste år blev brugt 477 millioner gange. Alle har haft glæde af det gebyrfri dankort. Forbrugerne er sluppet for at gå i banken og slæbe rundt på kontanter. Butikkerne er sluppet for den besværlige håndtering af store kontantbeløb. Den største vinder har været bankerne, der med udbredelsen af dankortet har sparet milliarder. SET I LYSET af milliardgevinsterne er det paradoksalt, at bankerne nu vil fjerne det gebyrforbud, som har været selve drivkraften i dankortets udbredelse. Eneste håb for dankortet er, at Bendt Bendtsen besinder sig og erkender, at det er bedst for alle med et system, der sikrer, at folk ikke igen vender tilbage til kontanterne. Ministeren må forstå, at introduktionen af den - teknologisk set - ret simple mikrochip ikke er en landvinding af den karakter, som retfærdiggør ødelæggelsen af et velfungerende system. Og lad os så lige minde om, at bankerne faktisk bliver tvunget til at indsætte chippen på de nye Visa- og Mastercard fra næste forår. Det kræver de internationale kortselskaber nemlig. Vi råder ministeren til at vente med forhastede beslutninger.