SELV OM DER også var kritik af det irakiske regime, da chefen for FN's våbeninspektører, svenskeren Hans Blix, i aftes aflagde rapport til FN's Sikkerhedsråd, så var det også en tale, der styrkede den fløj, som vil give våbeninspektørerne mere tid. De oplever i disse dage en højere grad af samarbejde end tidligere, og ifølge Hans Blix giver fortsatte inspektioner mening. Hvis det er tilfældet, er der ingen grund til at afbryde dem nu og kaste verden ud i krig. Tværtimod: Inspektørerne må have mere tid til deres arbejde, og fristen skal være mere end et symbolsk antal dage. Det må imidlertid også stå klart for Saddam Hussein og konsorter, at også de har et stort ansvar for at afværge en krig. Deres samarbejde med våbeninspektørerne er stadig mangelfuldt, ligesom der stadig er problemer med at gennemføre frie interview med irakiske videnskabsfolk, sådan som våbeninspektørerne har krævet det. Denne obstruktion må ophøre, og det vil være naturligt at sætte en snarlig dato for ny afrapportering i den henseende fra FN-inspektørerne. FOR AT SIKRE Iraks fulde medvirken til våbeninspektionerne er det imidlertid også afgørende, at først og fremmest USA udviser respekt over for den proces, der nu er i gang. Når krigsskeptikerne har så meget vind i sejlene, som tilfældet er, så skyldes det, at supermagten og dens allierede ikke har været i stand til at overbevise om, at Irak virkelig udgør så stor en trussel, at det berettiger en krig her og nu. USA og Storbritannien har kun udhulet deres egen troværdighed ved i flere tilfælde at have fremlagt tvivlsomme beviser på den irakiske trussel. Senest har lederen af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), Mohamed El Baradei, afvist dokumenter, som skulle have støttet britiske og amerikanske påstande om, at Irak har forsøgt at importere uran fra Niger. IKKE DESTO MINDRE synes USA fast besluttet på at drage i krig mod Irak inden for kort tid, med eller uden FN-mandat. Dermed understreger Bushregeringen nok en gang, at den både er rede til at ryste FN-systemet i sin grundvold og uden større international forståelse er rede til at iværksætte en krig, der kan blive meget blodig. Den amerikanske præsident viser også, at han er parat til at erklære krig, uden på forhånd at have sikkerhed for det internationale samfunds støtte i en efterkrigstid. Det skaber i værste fald grobund for et uoverskueligt kaos i Irak, hvor der ikke er oplagte arvtagere til Saddam Hussein og dermed betydelig risiko for, at et eventuelt 'regimeskifte' ender i et kaotisk magtopgør. Det kan destabilisere både Irak selv og landene uden om og lede til endnu mere af det, USA frygter: endnu mere terror og terrorfrygt.