FORSVARETS udgifter er løbet løbsk i forhold til budgetrammen i det flerårige forsvarsforlig, og de penge skal ifølge partierne bag forliget spares, inden aftalen udløber i 2004. Det er imidlertid mere interessant, at både de nuværende og forhenværende regeringspartier - støttet af NATO's generalsekretær - også er enige om, at forliget allerede er forældet, fordi forsvaret i for høj grad er indrettet på at modstå et angreb på Danmark, mens det i for ringe grad er indrettet på nutidens og fremtidens opgaver, dvs. internationale opgaver uden for NATO's medlemskreds. Den enighed bør udnyttes konstruktivt. Forsvarsminister Svend Aage Jensbys strøtanker om at kombinere de krævede besparelser med en tillægsprotokol til forliget, så de nødvendige omstruktureringer i forsvaret kan påbegyndes allerede nu, er en oplagt idé. Mens forsvarschefens sparekatalog til cirka 500 millioner kroner i form af færre øvelser, udskudte byggeplaner og lignende kun kan karakteriseres som perspektivløse lappeløsninger. OG DER ER nok at tage fat på. Det nuværende forsvarsforlig bygger på en grundig analyse af trusselsbilledet mod Danmark. Eksperterne fandt ingen sandsynlige trusler i de kommende ti år, men ville ikke helt udelukke, at de nye demokratier i Østeuropa kunne få tilbagefald til gamle vaner. Nu er landene medlemmer af NATO, så også dette figenblad som begrundelse for territorialforsvaret, herunder hjemmeværnet, er væk. Alligevel er ressourceforbruget i forsvaret ikke ændret i takt med nye opgaver. De tre værn vogter fortsat over egne bevillinger, stabe og materielkommandoer osv. Vi kan fortsat lægge miner ud i sund og bælt, hvis polakkerne skulle finde på at invadere. Omvendt har forsvaret svært ved at imødekomme politikernes ønsker om aktiv deltagelse i fredsbevarende og -skabende opgaver og nu også terrorbekæmpelse. Det gælder også andre europæiske NATO-lande. DET BURDE være oplagt, at Danmark snarest tager initiativ til en aftale om byrdefordeling mellem NATO-partnerne om disse opgaver - især mens de nye medlemmer er i gang med omstruktureringer. Hverken opgaver eller økonomi tilsiger, at alle skal kunne lidt af hvert. Der skal slagtes hellige køer, herunder territorialforsvarets rygrad, værnepligten. Dens formål er i dag at rekruttere soldater til den internationale brigade, men kun en lille procentdel melder sig. Som rekrutteringsgrundlag for fremtidens forsvarsopgaver har værnepligten spillet fallit.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
