0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Reformiver

Uglen får luft under vingerne

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I DENNE uge fremlagde regeringen en ny lov for universiteterne. Læsere af Politikens debatsider vil ikke være i tvivl om, at det er en lov, som er modtaget med stor skepsis. Rektorer, lektorer og studerende har ikke mange rosende ord om den universitetsreform, der nu er i støbeskeen.

Forløbet frem til i dag har da også været alt andet end kønt. Den ansvarlige minister, Helge Sander, har flere gange i processen reageret som et fornærmet barn på den udtalte kritik. Senest og mest pinligt mens lovforslaget var til høring, hvor ministeren offentligt kritiserede rektor for Københavns Universitet, fordi hun sagde sin mening og ikke var begejstret.

NÅR STØVET fra den heftige debat har lagt sig, må lovforslaget siges at rumme flere gode takter - og nogle problemer. For at tage de gode sider først: Loven betyder en tiltrængt styrkelse af universiteternes ledelse.

Rektorerne skal fremover ansættes af bestyrelser med et flertal af eksterne medlemmer, og rektorerne skal så ansætte dekaner og institutledere, hvor praksis hidtil har været, at såvel rektorer som dekaner og institutledere blev valgt af universitetets egne ansatte og studerende i de kollegiale organer konsistorium, fakultetsråd og studienævn.

På den måde rettes der op på, at medarbejderdemokratiet har haft tendens til for meget politiseren i samarbejdsorganerne og intriger om magten og har taget energi og arbejdsglæde fra forskning og undervisning.

Samlet er der altså tale om en styrkelse af rektors position i hierarkiet. Så langt, så godt. Men spørgsmålet er, om det også vil styrke institutlederne, som har det direkte ansvar for forskningen.

DERUDOVER lurer et stort problem forude: sammensætningen af bestyrelserne. Det springende punkt er, om universiteterne reelt får uafhængige bestyrelser. Her må det slås fast, at et flertal af eksterne medlemmer kan rumme problemer, hvis de fortrinsvis repræsenterer interesser uden for universiteterne. For medlemmer af en bestyrelse må vigtigste prioritet være universitetets frihed og kvaliteten af forskningen.

Omvendt kan bredt sammensatte, vidende og kvalificerede bestyrelser ideelt set fungere som stødpuder i forhold til det politiske system og bestemte interessegrupper og dermed sikre universiteterne uafhængighed. Men det kræver, at bestyrelserne sammensættes så omhyggeligt, at de kan sikre universiteternes frihed - også fra en minister, der fører sig frem som en elefant i en glasbutik.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere