TONEN I den danske debat om religiøse, nationale og etniske forskelligheder er blevet stadig mere rå i de senere år. Der tales og skrives på en måde, der for få år siden ville have været utænkelig i det offentlige rum. Ikke fordi det var forbudt at sige sådan, men fordi det ikke faldt danske politikere og debattører ind, at der var noget vundet ved at tale nedsættende, generaliserende og diskriminerende om hele grupper i samfundet. Den livlige debat om både de reelle og de mentale udfordringer, som indvandrere og deres efterkommere giver anledning til i vores samfund, har ændret vores normer. Og selv om debatten som sådan er både uundgåelig og nødvendig, så har den haft en pris. Dansk Folkepartis nye og centrale placering i det politiske liv har også betydet meget. Forleden dag blev ungdomspolitikere fra Dansk Folkeparti frifundet, på trods af at de havde kaldt islam for en terrororganisation. Grænserne for den politiske ytringsfrihed er vide. Men de findes. POLITIKENS NETAVIS er i et par uger blevet bombarderet med antisemitiske udladninger og dødstrusler mod danske jøder. På vores netavis er der masser af muligheder for at komme direkte og uredigeret til orde; det er jo netop pointen med sådanne debatfora. Alle, der åbner sådanne muligheder på nettet ved, at der en gang imellem dukker indlæg op, der er både anstødelige og ulovlige. Vores mangeårige praksis har været at slette dem, så snart vi opdager dem. Da vi har mange debatfora, og brugerne selv kan åbne nye, har det desværre i nogle tilfælde kunnet vare nogle dage, før vi har fået skidtet væk. At udnytte vores eller andres åbenhed på den måde er naturligvis et groft misbrug af ytringsfriheden. Offentlig omtale har nu desværre stimuleret den galning, der for tiden plager os, til at mangedoble sine anstrengelser. Hvis politiet ikke kan opspore ham, eller han får følgeskab af andre, kan det tvinge os til at lukke vores åbne debatsteder. Det håber vi ikke bliver nødvendigt. For selv om vi hører til dem, der gerne vil kæmpe for anstændighed i den offentlige debat, sætter vi også frihed og åbenhed højt. Forhåbentlig vil der alligevel fremover være plads til begge dele også på nettet.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
