ITALIEN ER det vestlige land, der har flest politifolk i forhold til sit indbyggertal, uden at italienerne af den grund føler sig - eller har grund til at føle sig - tryggere end folk i lande, hvor politistyrkerne har et mere beskedent omfang. Der er mange grunde til, at italienerne ikke får det optimale udbytte af de ressourcer, som deres samfund investerer i politiet. En af dem er den historisk og politisk betingede opdeling af det nationale politi i tre forskellige korps med en uklar opgavefordeling og stærk indbyrdes rivalisering. Blandt de andre grunde er skiftende italienske regeringers - og i særdeleshed den nuværende højreregerings - tilbøjelighed til at bruge politiet på måder, der hverken er lovlige eller forenelige med grundprincipperne i en demokratisk retsstat, samt den beredvillighed, hvormed dele af politistyrkerne tilsyneladende lader sig bruge. FORLEDEN KOM det frem, at medlemmer af statspolitiet under urolighederne i forbindelse med G8-topmødet i Genova i juni 2000 placerede to konfiskerede molotovcocktails i en skole, der fungerede som herberg for aktivister. Det skete for at retfærdiggøre politiets ekstremt voldelige fremfærd mod aktivisterne. Det kom også frem, at det ikke var en enkelt menig betjent, der handlede på eget initiativ, men at højtstående embedsmænd i politiets efterretningstjeneste kendte til falskneriet og dækkede over det. Det tyder på alvorlige problemer med disciplinen og ikke mindst med politifolkenes forståelse af deres egen rolle. Det hører dog med til billedet, at andre politifolk forsøgte at forhindre falskneriet, og at det netop er en ledende politimand, der har afsløret sine kollegers gerninger. Problemerne vedrører imidlertid ikke kun politiet. I dagene under og op til topmødet aflagde repræsentanter for regeringskoalitionen og i særdeleshed for det tidligere nyfascistiske parti Alleanza Nazionale med vicepremierminister Gianfranco Fini i spidsen talrige besøg hos de politienheder, der var udkommanderet til Genova. Ifølge mange vidneudsagn var visitterne ikke bare legitime udtryk for solidaritet med ordensmagten: De havde karakter af 'besøg ved fronten' og formidlede det budskab, at politifolkene havde regeringens opbakning til at søge konfrontation med demonstranterne og til at bruge ulovlige midler imod dem.