STATSMINISTER Anders Fogh Rasmussens nytårsbudskab var næppe 24 timer gammelt, før hans eget parti og hans egen regering leverede et par rystende eksempler på den middelaldertænkning, han ellers bebudede et opgør med. Konfiskationen af Al Aqsa-organisationens indsamlede midler og de hemmelige anklager mod dens ledere viser, helt som frygtet, at den hastigt vedtagne antiterrorlovgivning i praksis har helt uacceptable konsekvenser. Og for at det ikke skal være løgn, fremturer partiet Venstre nu med en rockerpakke, hvor en del af tankegodset om for eksempel brug af hemmelige civile agenter også er gravet frem fra de ældste lag i den juridiske arkæologi. Det er indlysende, at samfundet må beskytte borgerne mod både terrorisme og rockerkriminalitet - to fænomener, der begge bygger på normer, som i alvorlig grad truer helt grundlæggende værdier i samfundet. Men det skal naturligvis ikke ske ved, at samfundet selv medvirker til undermineringen af en af de vigtigste dele af dets fundament, nemlig retssikkerheden, der ikke alene skal beskytte borgerne mod hinanden, men også mod overgreb fra statsmagten. ALLIGEVEL er det et angreb på dette borgerligt/liberale grundprincip, regeringen er i gang med - desværre med socialdemokratisk applaus. Al Aqsa-sagen er helt uanset dens mulige substans et tydeligt bevis på, at terrorlovgivningen er et juridisk galehus, som Dansk Retspolitisk Forening så rigtigt fremhæver. Foreløbig ved vi kun, at Al Aqsa har fået beslaglagt indsamlede beløb, at organisationens ledere ved hemmelige retsmøder sigtes for et eller andet, der har forbindelse med terrorisme, samt at deres advokat ikke må informere dem om sigtelsen. Men er de skyldige, kan bidragydere til Al Aqsa også straffes. Det er lige efter bogen - Kafkas altså - med hemmelige retsmøder og hemmelige sigtelser for forbrydelser, der reelt er umulige at opklare. Forestiller man sig for eksempel, at Røde Kors skal kræve rene straffeattester af flygtninge, før de modtager nødhjælp i verdens brændpunkter? Forestiller man sig, at Al Aqsa ville søge og opnå polititilladelse til sine indsamlinger og sætte pengene i Danske Bank, hvis de var tiltænkt terrorister i Mellemøsten? Og forestiller man sig, at bidragydere selv er i stand til at finde ud af, om deres penge går i de rette lommer, så de straffrit kan støtte indsamlinger til fordel for fattige i fjerne lande? TILSVARENDE med de hemmelige civile agenter, som angiveligt skal infiltrere rockermiljøet, det vil sige deltage i dets kriminelle handlinger, for derefter at optræde som anonyme vidner i retssalen? Har ingen tænkt på, hvilke skjulte dagsordener et sådant vidne fra de betændte miljøer kan have? Mener Venstre virkelig, at vi i Danmark skal gå samme vej som USA, hvor der er eksempler på, at myndighederne har ladet en rocker fungere som muldvarp i årevis, og at muldvarpen i denne periode ligefrem har opmuntret sine 'brødre' til kriminalitet? Og mener Venstre virkelig, at de regler, som politi i alle retssamfund skal rette sig efter for at hindre overgreb mod borgerne, hindrer bekæmpelse af rockerkriminalitet? Det kan vi ikke tro. I denne sag er der brug for at klappe hesten, helst parkere den helt inde i stalden og tænke sig vældig godt om. En kurs som justitsminister Lene Espersen (K) og hendes ministerielle rådgivere da heldigvis tydeligvis også forfægter. GODT AT rigspolitichefen og Dommerforeningens formand siger klart fra. For dels lykkes det jo ganske godt at afsløre rockerkriminalitet, hvilket de alenlange straffeattester på stort set alle rockere beviser. Dels er de borgmesterinitiativer, der bygger på systematisk brug af kendte oplysninger om rockerne som for eksempel skat og kontanthjælp, et våben, der kan gøres særdeles effektivt. Al Capone blev som bekendt uskadeliggjort med en dom for skattesvig. På registerområdet bør der være flere uproblematiske muligheder for samkøring i kommunerne med henblik på at komme rockerbedrag til livs. Efter i første omgang at være uenige har rigspolitichef Torsten Hesselbjerg og chefen for kriminalpolitiet i København, Per Larsen, nu koordineret synspunkter, så det, toppen af dansk politi nu ønsker, er, at civile meddelere skal have ret til at gå længere end i dag, og at deres oplysninger skal kunne holdes hemmelige. Også dét trænger til dybtgående overvejelse. Vist skal terror og rockerkriminalitet bekæmpes. Men det skal truslen fra politikere, der slår plat på almindelige borgeres frygt med forsøg på at udhule frihedsrettighederne også. De er møjsommeligt opbygget siden grundloven af 1849, og ingen af dem er hovsaløsninger. Hvor vi dog savner bare ét retspolitisk fyrtårn i det nuværende Folketing.