HELE DANMARKS gymnasielærer, Anders Fogh Rasmussen, svirpede befolkningen med pegepinden i sin nytårstale. Et særligt svirp var der til landets gymnasieelever. Efter at folkeskoleeleverne har fået den liberale kærlighed at føle, er det nu deres tur. Bag talens floromvundne vendinger har regeringen sin programerklæring for gymnasierne klar: Den vil nedrive den mere end 100 år gamle opdeling mellem sproglige og matematiske studenter. I stedet skal der oprettes mere fleksible linjer, fagligheden og den almene dannelse i gymnasiet skal styrkes. At fagligheden i gymnasiet skal styrkes, vil de færreste være uenige i. Det har stået højt på universitetslektorernes, gymnasielærernes og sågar gymnasieelevernes ønskeliste længe. Det er oplagt, at gymnasiets succes, hvor op mod 40 procent i dag vælger at gå efter studenterhuen frem for at binde an med andre ungdomsuddannelser og gymnasiale alternativer, har haft en pris. Og prisen er, at det faglige niveau har fået kappet toppen af. Så her skal regeringens reformplaner være velkomne. SPØRGSMÅLET er bare, hvordan forbedret faglighed kan opnås. Udmeldingen om mere fleksible linjer og øget frihed til projektarbejde og holdeksaminer er ikke tillidsvækkende. For en del af succesen bag gymnasiet er det alment dannende element, og at eleverne lærer at lære - også fag, de ikke selv har valgt. Her risikerer mere valgfrihed at gøre det sværere for studenterne at vide, hvad de får. Om projektarbejde og holdeksaminer kan der siges meget godt. Men forslagene rummer også problemer. Begge dele kræver tid og en meget intens lærerindsats, hvis det skal undgås, at enkelte elever kan 'rygsvømme' gennem uddannelsen med ringe fagligt udbytte. Her må stilles spørgsmålet, om disse krævende undervisningsformer kan forenes med gymnasiets krav om at gennemgå store stofmængder på kort tid. Til gengæld er det en god idé, at regeringen foreslår en samlet reform af alle gymnasiale uddannelser - det vil sige også hf, hhx og htx. For en sådan reform kan tage fat om nældens rod: Nemlig gymnasieelever, der på grund af forældres forventninger og omgivelsernes normer gennemfører en ørkenvandring uden gnist af interesse i det almene gymnasium. Disse elever ville gøre sig selv og gymnasiet en tjeneste ved at følge en anden vej.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
