DET STRØMMER med soldater og militært udstyr til Mellemøsten fra USA og Storbritannien. Inden udgangen af januar regner Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium, med at have op mod 100.000 soldater stationeret på baser rundt om Irak. Briterne vil have omkring 30.000. I mellemtiden er der åbnet for alle mulige spekulationer omkring en kommende krig. Bliver det en hurtig, kirurgisk aktion, der på kort tid paralyserer det irakiske militær og fjerner Saddam Hussein, eller bliver det et blodigt opgør med kamp fra hus til hus i Bagdads slumkvarterer og titusinder af civile ofre? Måske med brug af masseødelæggelsesvåben? Alle, selv USA's ledende generaler, har forskellige bud på det. Hvad, vi imidlertid ved, er, at USA har oplagret store mængder landminer på baser i Bahrain, Qatar, Kuwait, Saudi-Arabien og på Diego Garcia, den lille ø i Det Indiske Ocean, hvor bl.a. de store bombefly er stationeret. Alle NATO-lande har indgået en aftale om et forbud mod landminer, undtagen USA og Tyrkiet. VI VED, at der globalt ligger over 100 millioner landminer gemt efter de sidste 50 års krige. Vi ved, at omkring 15.000 mennesker bliver dræbt eller lemlæstet hvert år som følge af mineeksplosioner. Vi ved, at fire ud af fem ofre er uskyldige civile. Vi ved, at det koster millioner at rydde miner, og at selv den mest omhyggelige eftersøgning aldrig er 100 procent sikker. Vi ved også, at Irak for det meste består af ørken, mens de opdyrkede områder gennemkrydses af vandingskanaler. I begge tilfælde er det uhyre vanskeligt at spore minerne. De kan flytte sig, de kan dukke op og blive begravet igen under sandflugt. Der ligger stadig omkring ti millioner miner på irakisk område efter Golfkrigen og krigen mod Iran i 1980'erne. Hvis der kommer en krig, er det angivelige formål at fjerne en grusom diktator og indføre fredelige og demokratiske tilstande i Irak. Det gøres ikke til akkompagnement af eksploderende miner og skrigene fra kvæstede mineofre. Med alle de milliarder, der er brugt til at fremstille præcisionsvåben, bør det fra USA's side klart tilkendegives, at man ikke vil bruge landminer. Det er og bliver et terrorvåben vendt mod den civile befolkning.