DEN AMERIKANSKE administration med præsident George W. Bush i spidsen udviste stort hastværk, da den tidligere på ugen gav startskuddet til en ny og langt mere konkret fase af det stærkt omdiskuterede missilskjoldsprojekt. Ekstra penge er blevet bevilget oven i de i forvejen enorme summer, og både den danske og britiske regering er blevet officielt anmodet om at stille baser til rådighed for projektet. Man må undre sig over det amerikanske hastværk. Projektet koster mere end 100 milliarder danske kroner og søsættes, selv om det ikke synes underbygget af konkrete trusler eller tilstrækkelig teknologisk viden. Ud af foreløbig otte testforsøg med at ramme angribende missiler med egne missiler, som jo er grundtanken i missilskjoldet, er de tre slået totalt fejl. Man har heller ikke udviklet de radarer, som er vitale for projektet, så det er altså ikke teknologiske landvindinger, der kan ligge bag forceringen. Det ligner faktisk mere en teknologisk potemkinkulisse end noget andet. DER ER HELLER ikke tale om nye trusler, som kan berettige fremskyndelsen af det opdaterede stjernekrigsprogram. Faktisk skønner USA's efterretningstjeneste, CIA, at der inden for de næste ti år er betydelig større risiko for, at amerikanerne angribes af terrorister med kemiske, atomare eller biologiske våben end af en fremmed stat med avancerede missiler. Den største trussel lige nu udgår formentlig fra det uforudsigelige regime i det stalinistiske Nordkorea, men her ville præsident Bush formentlig have mere ud af at satse på diplomati. Præsident Bushs hastværk synes derfor i højere grad end noget andet at bero på ideologiske og politiske hensyn. Ved at gå i gang med projektet nu søger han og hans stab at gøre projektet uafvendeligt i god tid før et eventuelt magtskifte ved præsidentvalget i 2004 eller 2008. Dermed vil republikanerne leve op til deres valgløfter, og som sidegevinst vil de formentlig kun få et endnu bedre forhold til store økonomiske sponsorer som Boeing- og Lockheed Martin-fabrikkerne, der kan se frem til lukrative ordrer. ET LAND som Danmark, der via Thulebasen kan komme til at spille en central rolle i USA's missilskjold, har en ekstra forpligtelse til at forsøge at få USA til at genoverveje projektet, der i værste fald kan udløse et nyt våbenkapløb og skade kampen imod terror, som USA ser som sin første prioritet. Det er USA, der skal bevise nytten af sit missilskjold over for Danmark, og ikke det modsatte. Alternativet til storstilede forsvarsprojekter, som tilmed er teknologisk underudviklede, er diplomati, politisk samarbejde og økonomisk støtte til løsning af de problemer, der er med til at gøde jorden for terrorisme og ustabilitet. Det er en væsentlig mere abstrakt og sej kamp, men den er i al sin idealisme også en hel del mere konstruktiv.