0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En annonce

Forståelig og problematisk kritik

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DET KAN ikke undgå at gøre indtryk, når 600 utilfredse læsere indrykker en annonce med skarp kritik af deres avis, sådan som det sker i kultursektionen i dag.

Handlingen afspejler et meget stærkt ønske om at undsige bladets linje. Ikke mindst taget i betragtning at de pågældende uden vanskeligheder kunne være kommet til orde i vores debatspalter. For flere af dem er det faktisk allerede sket, og det inden for de allerseneste dage, og om netop den emnekreds. Emnerne er dels Israel og konflikten i Mellemøsten, dels jøder som minoritetsgruppe, dels den nylige debat om mandlig omskæring. Emner, der efter vores mening har meget forskellig vægtfylde i debatten, og som i høj grad fortjener at blive behandlet adskilt. I annonceteksten bliver de imidlertid rodet godt og grundigt sammen.

ANNONCEN OG dens mange underskrifter er udtryk for et engagement i avisen og en vrede over, hvad der har stået i den, som aftvinger respekt. Baggrunden er givetvis i første række den israelsk-palæstinensiske konflikt. Den har siden efteråret 2000 været inde i en særlig voldelig og tragisk fase. Det er ikke første gang i denne periode, at Politikens dækning kritiseres for at være for negativ over for Sharon-regeringens politik. Vi oplever dog lige så tit fra anden side at blive kritiseret for at være alt for Israel-venlige. Denne symmetri gør naturligvis ikke avisen fejlfri. Tværtimod. Vi har helt sikkert begået fejl undervejs. Endnu sikrere er det, at det ene eller det andet redaktionelle valg kan diskuteres. Derfor er vi altid åbne for kritik og rettelser. Herbert Pundik uddyber andetsteds i avisen, hvilke overvejelser hele denne problemstilling giver anledning til.

I ANNONCETEKSTEN beskyldes Politiken for at »skærpe holdningen til Israel og jøder« og for at sammenblande »politiske holdninger (til konflikten i Israel, fremgår det af sammenhængen, red.) og synet på jøder som en minoritetsgruppe«.

Begge påstande er udokumenterede og savner ethvert grundlag i virkeligheden. På begge punkter er bladets linje den stik modsatte: Vi kunne aldrig finde på at »skærpe holdningen« til jøder, fordi vi kritiserer Sharon-regeringen - hvilket naturligvis ikke er det samme som at kritisere Israel som samfund og stat. Vi har heller aldrig sammenblandet holdninger til Israel og holdninger til »jøder som minoritetsgruppe«. Vi går ikke ud fra, at danske jøder har en fast og fælles holdning til Israel og israelske regeringers politik, men mener tværtimod, at danske jøder må mene om Israel-Palæstina-konflikten, hvad de vil - herunder ingenting. Fuldstændig ligesom alle andre danskere.

På de punkter, hvor annoncen henviser til noget konkret, er der tale om debatindlæg i avisen. Her må vi minde om, at sådanne indlæg rummer læsernes synspunkter - ikke avisens. Danske jøder er givetvis blevet kritiseret eller ligefrem angrebet i enkelte debatindlæg, men vi må slå fast, at havde der været tale om noget racistisk, ville vi gribe ind. Vi vil samtidig fastholde, at der må være vide rammer for, hvad der siges og skrives i den offentlige debat. Hvis vi fjernede alt, hvad der var kontroversielt, usmageligt, insinuerende eller uoverensstemmende med vores eget værdigrundlag fra vores debatspalter, så kunne vi få travlt. Og debatten kunne nemt gå hen og blive fattigere - grænsende til det meningsløse. Hvad angår den debat om mandlig omskæring, som en Kronik 20. november har medført, så er det store flertal af dem, den vedrører både hjemme og ude, slet ikke jøder. Det er urimeligt helt ud i det groteske og fornærmende at hævde, at et par sætninger i et debatindlæg betyder, at Politiken generelt har givet »jødehaderne frit slag«, som der står i annoncen.

TRODS VORES forståelse for de holdninger og følelser, der driver flere hundrede læsere, er vi nødt til at konstatere, at kritikken er usaglig, ubegrundet og forkert. Og værre end dét; den er på afgørende punkter problematisk. Når det i annoncen hedder, at Politiken i sine spalter har skabt mulighed for »at skille jøderne ud på en måde, man ikke har oplevet i Europa siden nazisternes og kommunisternes kampagner mod jøderne«, så er der tale om en så hovedløs og historieløs påstand, at man må tro, at den, der har skrevet teksten, har undladt at præsentere den for alle dem, der har skrevet under. Sammenligningen er absurd - og i øvrigt ikke til hverdagsbrug.

Ærgerligt og ironisk er det ikke mindst, at teksten med sin massivt insinuerende og aggressive tone får rodet kritik af Sharon, kritik af Israel, kritik af jøder og kritik af et hverken nødvendigvis religiøst eller nødvendigvis jødisk indgreb - omskæring - sammen i én, uskøn pærevælling. Det er en sammenblanding, som Politiken aldrig har foretaget, og aldrig vil foretage - men det er desværre netop en sådan sammenrodet debat, som kritikerne nu fremprovokerer. Samtidig med at de ikke ønsker den ført, fordi de udlægger den som antisemitisk.

På Den levende avis er vi glade for en levende debat. Men i denne sags anledning må vi sige det, som det er: Hus forbi.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere