I GÅR diskuterede partierne i Folketinget, om klonede dyr må overleve fosterstadiet. Paradoksalt nok foregik debatten, omtrent samtidig med at tre klonede fostre blev aflivet. Fostrene har ligget i maven på kvier på Landbohøjskolen og er noget så sjældent som en dansk verdenssensation. Fostrene blev aflivet, fordi det stadig er forbudt at lade klonede dyr se dagens lys. Debatten i Folketinget er ikke blot dårlig timing. Den afspejler også de urimelige arbejdsvilkår, som Danmark giver et af de mest fremgangsrige forskningsområder. Politikerne har nu i fem år diskuteret spørgsmålet om kloning, uden at vi har fået en afklaring. Og efter gårsdagens debat i Folketinget er udsigten først et lovforberedende udvalg og et lovforslag i Folketinget fremsat i slutningen af næste år. TIL DEN TID er vi selvsagt langt ude over køers drægtighedsperiode. Det seneste forløb viser, at vi i debatten endnu ikke har opnået at lave den helt nødvendige skillelinje mellem klonede dyr til forskning og klonede dyr til landbrugsproduktion. Det første er en naturlig del af sygdomsforskningen, som kan komme millioner af mennesker til gode i fremtiden. Omvendt, når det gælder produktion af dyr til landbrugsproduktion, bør det ikke kunne tillades, fordi det i længden vil være vanskeligt at kontrollere. Det giver ikke mening, som det ofte høres i debatten, at påstå, at en sådan skelnen ikke kan opretholdes. Selvfølgelig kan den det, større er forskningsmiljøet i Danmark trods alt heller ikke. ET ANDET aspekt er glidebaneargumentet eller med andre ord: Har vi først sagt ja til kloning af dyr til forskning, så er vejen banet for menneskekloning. Det argument skal bestemt tages alvorligt - men der er mindst to væsentlige forhold, som man skal gøre sig klart.