DER FINDES EN enkelt person på Politikens redaktion, som ikke kan fyres af chefredaktøren: Læsernes Redaktør. Nu er det to år siden, Politiken fik sådan en 'ombudsmand', og i den periode har postens indehaver, Søren Nielsen, taget stilling til mange tusind henvendelser, klager og konflikter, ligesom han har opnået den sjældne ære at blive fast prygelknabe i Vort Hovedorgan, ATS. Men det har fra starten været forudsat, at jobbets indehaver skulle skifte hvert andet år. Det må ikke blive rutine at være læsernes talsmand; en ombudsmand skal altid kunne se med friske øjne på sager og modsætninger. Derfor er der nu skiftedag. Fra i morgen hedder Læsernes Redaktør Niels Nørgaard. En af bladets mest erfarne journalister giver sin kasket videre til en lige så erfaren kollega. Det er udfordrende at befinde sig i dét orkanens øje, hvor redaktionens beslutninger konfronteres med læsernes reaktioner. Det kræver jugement, det kræver erfaring. MENS DEN første Læsernes Redaktør har haft held til at give posten en sådan tyngde, at mange tror, den har været her altid, planlægger den nye mand på posten at udvide aktiviteterne. Indadtil vil Niels Nørgaard jævnligt 'gå stuegang' på redaktionerne og advokere for de synspunkter, han møder hos læserne; udadtil vil han holde hyppige møder og arrangementer for Politikens læsere, så dialogen hele tiden er frisk og udfordrende. MEDIERNE HAR STADIG stigende magt, også i Danmark. Selvglæden og -tilfredsheden kender kun få grænser, mens viljen til at modtage kritik kan ligge på et lille sted. At Politiken har en Læsernes Redaktør måtte gerne være et bidrag til at rette op på sådanne skævheder. Den nye mand på posten så gerne, at læserne benyttede ham til også at rejse de svære, de konfliktfyldte, de principielle spørgsmål. Brug ham!