DOMMEN OVER Italiens tidligere premierminister Giulio Andreotti afslutter hverken Andreottis karriere eller anklagemyndighedens sag imod ham. Andreotti har anket dommen, og først hvis kassationsdomstolen bekræfter appelrettens afgørelse, kommer han måske i fængsel. Indtil da beholder han sin frihed og sit sæde i senatet. I mellemtiden venter vi på, at appelretten skal offentliggøre præmisserne for sin afgørelse. Det vil så fremgå, om dommen bygger på nye beviser - det synes foreløbig ikke at være tilfældet - eller om retten har fortolket det allerede kendte materiale radikalt anderledes end den domstol, som i september 1999 frifandt Andreotti. DET VILLE være interessant at høre, hvad Andreottis meddømte, mafiabossen Gaetano Badalamenti, ville have at sige i en italiensk retssal. Han er imidlertid fængslet i USA. Det er også spændende, om appelretten i Palermo, som snart skal tage stilling i en anden sag, hvor Andreotti i 1999 blev frifundet for anklager om delagtighed i en mafiasammensværgelse, nu vil omstøde frifindelsen. Forbindelsen mellem Andreotti og Badalamenti taler måske alligevel for at finde Andreotti skyldig. Vi kan konstatere, at Silvio Berlusconi er galt på den, når han fortolker dommen over Andreotti som udslag af det italienske retsvæsens perverse politiseren. Andreotti blev dømt af to juridiske dommere og seks domsmænd. De 'røde' dommere var altså i undertal i forhold til borgernes repræsentanter. Berlusconi råbte højest, men også oppositionen har udtalt sig kritisk om dommen, og selv Italiens præsident, der er formand for det råd, der står i spidsen for den uafhængige dommerstand, har udtrykt »ængstelse« over dommen. Hvad enten dommen over Andreotti er retfærdig eller ej, har den formentlig kostet retsvæsenet en del af den politiske støtte, der kunne have beskyttet det mod Berlusconis stadige forsøg på at sikre regeringen kontrol med den dømmende magt.