SÅ GIK han. Det er umuligt at tilbageholde tilføjelsen: Endelig. Poul Nyrups rolle som leder af Socialdemokratiet var udspillet senest på valgnatten for i dag præcis et år siden. Hans bitre pressemøde i går, hvor han ikke kunne skjule, at han føler sig svigtet, og heller ikke kunne holde en undsigelse af den mand, der kommer til at afløse ham, tilbage, mindede os på falderebet om den mangel på politisk dømmekraft, der endte med at koste ham formandsposten. Men nu er det altså sket. Og de pinagtige måneder, det har taget at nå hertil, bør ikke længere skygge for de mange år, hvor Poul Nyrup Rasmussen gjorde sit parti og sit land store tjenester. Trods sine svagheder som politisk leder vil Poul Nyrup Rasmussen skrive sig ind i historiebøgerne som en af vores mest resultatskabende statsministre. DET ER en god nyhed, at landets store oppositionsparti nu skal have ny formand. Ikke bare godt for Socialdemokratiet, men for os alle sammen. Regeringen, der står stærkere i Folketinget, end danske mindretalsregeringer har for vane, har brug for en opposition. Og vælgerne har krav på hele tiden at blive mindet om, hvad alternativet til VK-regeringen egentlig er. Alt tyder nu på, at Socialdemokratiets nye formand kommer til at hedde Mogens Lykketoft. For en gangs skyld virker det, som om partiets og folketingsgruppens ledende kræfter har fået talt sammen, og sikret sig mod et ødelæggende personopgør. Det betyder samtidig, at alle de politiske ressourcer, partiet råder over i både den ene, den anden og den tredje generation, kan komme i arbejde. VALGET AF Mogens Lykketoft er indlysende rigtigt. Som politisk ordfører er han en af de få ledende socialdemokrater, der i den vanskelige periode efter et historisk valgnederlag har haft autoritet og skarphed til at give partiets linje gennemslagskraft. Som finansminister med enestående resultater bag sig er han garant for Socialdemokraternes permanente regeringsduelighed og økonomiske troværdighed. Som udenrigsminister viste han et mod og en markeringsevne, der har stigende betydning i en tid, hvor internationale spørgsmål fylder stadig mere på danskernes dagsorden. Når den ekstraordinære partikongres i december bør kåre ham, er det altså ikke bare, fordi han har den brede opbakning i folketingsgruppen, Nyrup havde mistet. Det er også, fordi han repræsenterer den politiske linje, der giver partiet den bedste chance for igen at vinde et valg. I OPPOSITION er det fristende at skeje ud med overbudspolitik og ideologiske markeringer. Ingen af delene kan imidlertid på længere sigt samle den midte i dansk politik - både i Folketinget og blandt vælgerne - der kan føre partiet tilbage til magten. Med en Lykketoft ved roret kan Socialdemokraterne undgå det tab af troværdighed, der ofte har plaget dem i oppositionsperioder. Anders Foghs akilleshæl er skattestoppet. Hans altoverskyggende mærkesag er hastigt på vej til at blive en økonomisk og politisk spændetrøje. Hvis de svage økonomiske konjunkturer i omverdenen fortsætter og begynder at sætte deres præg på dansk økonomi - og det er der desværre en del, der tyder på - så vil det blive stadig sværere for VK-regeringen at få regnestykker og løfter til at gå op. Her vil Mogens Lykketoft kunne slå til med saglig styrke - og den ekstra troværdighed, det giver, selv at have løst opgaven. MEN ER Lykketoft ikke for gammel, for kendt og for ufolkelig? Er han ikke bare en overgangsfigur? Svaret på det spørgsmål gør både partiet og de mange kandestøbere, der så længe overså, hvor indlysende et valg Lykketoft nu har vist sig at være, klogt i at overlade til vælgerne. For den politiske realitet er enkel: Lige nu er der ingen, der kan give Socialdemokratiet en bedre chance i en valgkamp, der tegner vanskelig - men fjern. Og hvis Lykketoft kan vinde næste valg, så er han naturligvis ikke nogen overgangsfigur. I det tilfælde vil han ligne en politisk troldmand. Og taber han det, er han næppe den, der vil - eller kan - klæbe til formandstaburetten. Banen er kridtet op til en sundere balance i dansk politik. Formandsskiftet er kun den spæde begyndelse. Men for første gang siden valget er der for alvor skabt udsigt til, at vores største oppositionsparti snart igen vil kunne udfylde sin rolle: at være det klare alternativ til en ny regering, der hidtil har haft det alt, alt for nemt. Tak for det, Nyrup.