HVER ANDEN voksne dansker er netop nu i gang med at læse en skønlitterær bog, fremgik det af vores webpol-undersøgelse sidste lørdag. Det er mange mennesker, og ikke få af dem lægger i denne weekend vejen omkring Forum i København, hvor årets store bogmesse finder sted. På trods af al konkurrence fra tv, computere og film står bogen så stærkt som nogensinde. Den er det kulturbærende medie frem for alle andre. Når bøger er bedst, er de uden klicheer. Så fortæller de os noget egentlig nyt om os selv og de andre, noget, der gør verden større for den enkelte Lasse Lille. Mens massemedierne i øvrigt hamrer løs på os med trivielle budskaber om, at verden er fuldstændig firkantet, flad og forudsigelig, giver den gode bog os en anden historie om sære perspektiver, om dybder, om liv. Vi ville vide utroligt meget mindre, især om de andre, hvis ikke vi lige så stille kunne sidde og læse os til det i bøger. Gode bøger. De dårlige bøger er bare en del af mediemaskinen. De er hurtigt skimmet, hurtigt glemt og gør hverken til eller fra i den almindelige larm og ballade. Der udkommer flere dårlige bøger end tidligere, og man må vel indrømme, at Bogforum også i år er lovlig meget præget af denne verdens afdankede pornostjerner, politiske starletter og ligegyldige selvbiografister. Men der er jo i det hele taget kommet mere af alting, og intet er så skidt, at det ikke er godt for noget: I messens mylder kan de mest tordnende ligegyldigheder være opvarmning til værdifulde oplevelser med store forfattere som Ian McEwan, Kerstin Ekman, Jan Guillou, Jan Kjærstad, Lars Saabye Christensen og mange, mange flere. En af de kørende klicheer om bøgernes verden er, at mandlige og kvindelige læsere er utroligt forskellige. Kvinder er til romaner, mænd er til fagbøger, siger forenklingen. Men vores bogundersøgelse viste også, at denne forskel ikke er nær så udtalt, som selv bogbranchens fagfolk tror. Forholdet mellem kønnene er anderledes, end vi bilder os ind. Yderligere perspektivering af dette kan findes i gode romaner.