UNDERVISNINGSMINISTEREN vil gøre minusdage til plusdage for eleverne på højere forberedelseseksamen. Den toårige uddannelse, kendt under forkortelsen hf, er til for dem, som ikke kom med under de lysegrønne bøgegrene sammen med de øvrige studenter. Et tilbud til mennesker, der har været ude af uddannelsessystemet i nogle år og har brug for et afsæt til at komme videre i systemet. Forslaget fra Tørnæs er, at uddannelsen skal forbedres ved at give eleverne mulighed for at vælge et tredje år. Det er en ualmindelig dårlig idé. Først skal det siges, at undervisningsministeren tager fat på et reelt problem. Kun 14 procent af hf'erne får glæde af deres uddannelse på en lang videregående uddannelse. Og for dem, der gør det, er frafaldet større end for studerende fra gymnasierne. Så uddannelsen bør strammes op - spørgsmålet er blot hvordan? DER ER MANGE grunde til, at ministerens forslag mildest talt er uheldigt. At give tilbud om et ekstra år vil reelt desavouere den toårige hf. Hvem vil vælge en toårig hf, hvis man med en treårig får flere muligheder? Dertil kommer, at for den gruppe, som i en årrække har været på arbejdsmarkedet, er det afgørende, at tidsperspektivet er overskueligt. For hf er jo blot første skridt på den lange vej mod en uddannelse, der kan bruges i det videre arbejdsliv. Men det største problem er, at hvis hf får et etårigt overbygningsår, vil uddannelsen komme til at ligne det almene gymnasium for meget. Og stik mod intentionen med hf vil den henvende sig til samme målgruppe - altså til de helt unge. I stedet for at bruge energi på en tåbelig diskussion om hf's kvantitet, bør undervisningsministeren fokusere på den del af hendes forslag, der handler om uddannelsens kvalitet. Kun på den måde kan hendes forslag blive et plus for eleverne på uddannelsen.