DET VAR dagens gode nyhed: Forskere kunne i går fortælle, at de har opnået et gennembrud i malariaforskningen og dermed er kommet både behandling og forebyggelse af den dødbringende sygdom et vigtigt skridt nærmere. I BEDSTE fald er det et vendepunkt i et globalt sundhedsbillede, der ud over malaria martres af andre store dræbere som hiv/aids og tuberkulose. Til sammen skønnes de tre sygdomme hvert år at koste mere end fem millioner livet. Malaria tegner sig for 1-2 millioner af dem, og langt størstedelen er børn under fem år. VI BURDE være nået længere i bekæmpelsen af disse sygdomme. Men der er så åbenbart et misforhold mellem dem, der er mest udsatte for at blive ramt af dem, og dem, der har pengene til - og interessen i - at forske i deres bekæmpelse. Sygdommene er imidlertid intet mindre end sundhedsmæssige katastrofer og burde for længst have fået det internationale samfund til at handle med lige så stor beslutsomhed, som det gør i forhold til eksempelvis terrorbekæmpelse. Men sådan er det altså ikke, hvilket den langsommelige indsamling af midler til FN's særlige aidsfond illustrerer. SOM OM de menneskelige lidelser ikke var nok til at gribe til handling, så advarede en rapport fra USA's særlige efterretningsråd for nylig om, at en voldsom stigning i omfanget af hiv/aids i fem af verdens folkerigeste lande - Rusland, Kina, Etiopien, Indien og Nigeria - tilmed vil medføre så store sociale problemer, at det på længere sigt kan true sikkerheden. Hvornår begynder vi for alvor at tage disse lidelser og advarsler alvorligt? Denne uges forskningsmæssige gennembrud på malariafronten viser, at det nytter at gøre en indsats, hvis blot viljen og pengene er til stede.