FORESTILLINGEN ER aflyst, instruktøren er forsvundet til udlandet, skuespillerne er uenige, skuespilchefen ærgrer sig, den trippende teaterdirektør gyder olie på vandene, det bedste han kan. Men alt er ikke af lave. Debatten om Stefan Bachmanns kontroversielle opsætning af Shakespeares 'Hamlet' med en mongol i en bærende rolle har det vældig godt. At være eller ikke måtte være Ofelia er med ét spørgsmålet i tidens måske mest interessante kunstneriske debat. Den 35-årige mongols forældre såvel som Landsforeningen LEV sagde god for ideen og har hele vejen igennem slået på, at mongoler har brug for at være en del af samfundslivet på så mange områder som muligt. Det store flertal af skuespillerne sagde også god for eksperimentet, men tre meldte fra af etiske årsager. De havde ikke tillid til, at en mentalt retarderet ville kunne stå distancen på de skrå brædder, når først publikum sad i salen. De frygtede, at mennesket bag Ofelia-masken ville blive udstillet og lide overlast. OM DET havde fungeret med en mongol i rollen som Ofelia, får vi nu aldrig at vide, for tilsyneladende er der ingen, der har agt og magt til at skære igennem på Det Kgl. Teater, selv når en planlagt forestilling ser ud til at styre mod afgrunden, hvis ikke der gribes ind. For der var jo tid til at handle. Selvom det ville volde problemer, var der tid til at genbesætte de roller, som var ledige efter de tre skuespilleres framelding - men intet skete. Man spørger sig, hvorfor skuespilchef Klaus Hoffmeyer tilsyneladende intet foretog sig, og aner konturerne af en voldsom kommunikations- og ledelseskrise på nationalscenen, der nu står splittet og handlingslammet tilbage. DET ER ikke nok, som Hoffmeyer ved sin tiltrædelse i 1997 bebudede, at ville puste støvet væk fra Det Kgl. Teater og trække det ind i nutiden, hvis ikke man evner at sætte sin vilje igennem. Stefan Bachmann er en af Europas mest interessante og spændende unge instruktører. Det var et scoop at hente ham til Danmark og tilsvarende ærgerligt, at det ikke lykkedes at styre hans - muligvis fatale - eksperiment helt frem til mødet med publikum. »Resten er tavshed«, lyder Hamlets berømte sidste ord, inden han dør. Det sidste bør ikke være sagt om Det Kgl. Teaters svage håndtering i Affæren Ofelia.