TYRKIET TOG et stort skridt i den rigtige retning, da landets parlament natten til i går afrundede 22 stive timers debat med vedtagelsen af en reformpakke, der rummer en række vigtige og positive elementer. Blandt disse er stop for dødsstraf i fredstid, tilladelse til privat undervisning i kurdisk, mulighed for kurdisksprogede radio- og tv-udsendelser, ophævelse af straf for kritik af de væbnede styrker, samt lempelse af restriktioner for demonstrationer og foreninger. Reformpakken bestyrker indtrykket af, at flertallet af tyrkiske ledere har sat sig for at befæste et af Europas spæde demokratier. Afskaffelsen af dødsstraf kommer blot tre år efter, at tilfangetagelsen af PKK-lederen Abdullah Öcalan førte til et massivt krav om dødsstraf - et krav, som det nationalistiske parti MHP nu er ene om at klynge sig til, mens de øvrige partier altså satte andre mål højere. LÆG DERTIL, at reformpakken vedtages få dage efter, at en regeringskrise førte til udskrivelse af valg i utide, uden at det - som det tidligere er set i det spæde tyrkiske demokratis historie - førte til militær indblanding. Ønsket om EU-medlemskab har i høj grad tilskyndet til denne udvikling, selv om reformpakken naturligvis først og fremmest er til gavn for tyrkerne selv. Det er vigtigt, at EU kvitterer på en sådan måde, at Tyrkiet føler sig tilskyndet til at gå videre ad samme vej. Tyrkiet er nemlig fortsat et godt stykke fra at opfylde kravene til EU-medlemskab, ligesom landet nu må vise, at det rent faktisk implementerer de nye reformtiltag - også tortur er jo eksempelvis forbudt, uden at det har fjernet dette rædsomme fænomen fra den tyrkiske virkelighed.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
