HVER GANG amterne foreslås nedlagt, lyder det advarende, at vi skal passe på nærdemokratiet. Beslutningerne må ikke komme for langt væk fra borgerne. Det er isoleret set også rigtigt. I et demokrati skal vi gennem vores stemmeafgivning bestemme udviklingen. Og lever politikerne ikke op til vores tillid, står det i vores magt at ændre udviklingens retning ved næste valg. Spørgsmålet er imidlertid, om denne indflydelse ikke snarere er teoretisk end reel, når det gælder amterne, hvis primære eksistensberettigelse er styringen og administrationen af sygehusvæsenet. Udviklingen inden for sygdomsbehandlingen, både teknologisk og medicinsk, er så omfattende og så udgiftskrævende, at det kræver en helhedsplanlægning, som et enkelt amt er alt for lille til at håndtere og overskue på længere sigt. Nok kræver vi borgere nærdemokratisk medindflydelse på alting, men vi kræver så sandelig også klare prioriteringer og højest mulig kvalitet i sygdomsbehandlingen. At det nødvendiggør planlægning ud over amtsgrænserne, er Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) et eksempel på, og nu har tre amtsborgmestre planer om at skabe et tilsvarende stort sygehusfællesskab omfattende Fyns, Ribe og Sønderjyllands Amter plus måske også Vejle Amt. Realiseres en sådan plan, vil det i realiteten være en opløsning af den eksisterende amtsstruktur i Danmark, eftersom to tredjedele af amternes udgifter går til sygehusvæsenet. HVIS MAN ændrer så afgørende på sygehusvæsenets struktur, må den politiske struktur nødvendigvis følge med. Der synes nu at være stadig større enighed om, at sygehusvæsenet har brug en markant centralisering. Der lægges op til at lade amterne erstatte af tre større regioner, men spørgsmålet er, om det ikke er en overflødig mellemstation på vejen mod ét dansk sygehusvæsen, der styres og prioriteres fra Christiansborg? En sådan centralisering behøver ikke betyde, at beslutningerne reelt kommer længere væk fra borgerne, måske tværtimod. Vi vil i hvert fald undgå den tilbagevendende handlingslammelse, der opstår, når prioriteringerne lander i det politiske vakuum mellem lands- og amtsrådspolitikerne. Der er brug for centralt fastlagte serviceniveauer. Der er brug for ensartethed i for eksempel kræftbehandlingen. Der er brug for en national plan. Måtte denne sommers mange ord om en reform snart blive fulgt af handling.