DE HØJE arbejdsløshedstal for humanister tvinger nu de gamle universiteter til at reagere, og der er al mulig grund til at rose den hvidbog, der forsøger at give nogle bud på løsninger. Universiteterne kan naturligvis ikke selv skabe arbejdspladserne til de nyuddannede humanister. Men de kan ruste dem bedre til at søge eksisterende job, og de kan forbedre og modernisere uddannelserne, så de i højere grad end nu svarer til behovene i både den offentlige og private sektor. Hvidbogen tager fat i begge ender. Ideen om erhvervspraktik er god, fordi de studerende i alt for høj grad har styret mod en bestemt karriere. Mange har savnet viden om de reelle jobmuligheder, ligesom mange ikke har haft øjnene op for alternativer til de traditionelle job. Det er en af forklaringerne på de alarmerende høje arbejdsløshedstal for humanister. Men der er et liv og en karriere uden for gymnasieskolen, og en praktikperiode vil fungere som en vigtig øjenåbner. En anden fordel er, at de får foden inden for på arbejdsmarkedet. Det kan også blive en sidegevinst, at studerende fra universiteter uden for København får mulighed for at komme i kontakt med arbejdsmarkedet. Det giver de traditionelle studenterjob mulighed for, men kendsgerningen er, at de i høj grad er koncentreret om København. Med en egentlig praktikordning får alle en mulighed. ET ANDET vigtigt element i hvidbogen er tankerne om en reform af uddannelserne, herunder en bedre kobling mellem sprog og kultur. Dansk Industri efterlyser for eksempel humanister med en bredere baggrund end i dag til løsning af opgaver inden for eksportsektoren. Tilsvarende har Statens Humanistiske Forskningsråd i en stor rapport peget på behovet for humanistisk uddannet arbejdskraft i en stadig mere opdelt og specialiseret verden, hvor der bliver større og større behov for at tænke i store sammenhænge. Også her har humanisterne en rolle, og det er glædeligt, at viljen til at tage højde for disse behov i udformningen af uddannelserne nu er til stede. Det handler ikke om at lave smalle erhvervsrettede uddannelser tilpasset enkelte branchers eller virksomheders umiddelbare ønsker. Netop bredden skal sikre den nødvendige mobilitet og evne til at løse meget forskellige opgaver, men under alle omstændigheder er universiteternes ønske om at »lukke skodderne op til samfundet«, som Dansk Magisterforenings formand udtrykker det, et vigtigt og positivt skridt.