I 1997 TRAF politikerne i Københavns Borgerrepræsentation en principbeslutning om, at HT-terminalen på Rådhuspladsen skulle fjernes. Beslutningen var både populær og længe ventet blandt befolkningen, for de politikere, der rakte hænderne i vejret, gjorde det på baggrund af en langvarig og lidenskabelig debat, hvor hver en sten syntes vendt, og valgkampløfter om, at det fejlplacerede bygningsværk skulle væk. Men principper og løfter er åbenbart ikke noget, man tillægger særlig megen værdi på rådhuset i København. Det fremgår af den beslutning, som et flertal i kommunens bygge- og anlægsudvalg, fem år efter principbeslutningen, valgte at træffe forleden. Nu mener et flertal, at terminalen skal stå på ubestemt tid. FORLØBET er skandaløst i sin ringeagt. Både over for det lokale demokrati og for byens store plads, som nu forbliver invalideret af en bygning, der ville gøre sig smukt mange andre steder end lige netop dér, hvor den uden om lokalplaner og offentlig debat manifesterede sig for seks-syv år siden. Den officielle begrundelse for den ny beslutning er, at det vil koste 35 millioner kroner at rive den ned og betale erstatning til HT og Hovedstadens Udviklingsråd, men politikerne har hele tiden vidst, hvad det ville koste at stå ved principperne og løfterne, og mon ikke det i forbindelse med en trafik- og byplanpolitisk helhedsløsning på den overdækkede banegrav ved Københavns Hovedbanegård havde været muligt at opnå et resultat, der også økonomisk ville ende mere gunstigt, end det nøgne minus på 35 millioner, som de slatne politikere endte med at henvise til? En ny HT-terminal som led i et større kompleks på en overdækket banegårdsgrav, der ville tilføre byen nye attraktive salgs- og udlejningskvadratmeter også for andre interessenter, ville have slået mange fluer med ét smæk - og fået kolossen på Rådhuspladsen væk. I burde skamme jer, siger vi til slapsvansene på rådhuset.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
