Konfliktskyhed

Lyt til artiklen

EN SVENSK-KURDISK pige insisterer på at leve et liv med afsæt i de normer, som det svenske samfund er baseret på: frihed til at vælge, ligestilling mellem kønnene og individets ukrænkelighed. Men det får hun ikke lov til. Faderen myrder hende, fordi hun med sit ønske om at styre sit eget liv vanærer familien og bryder med familiens patriarkalske normsæt. Denne dramatiske begivenhed, som fandt sted for nogle måneder siden, har sat gang i den svenske selvransagelse. Har vi svigtet de indvandrerkvinder, der er udsat for patriarkalsk undertrykkelse? Og er vi gået for langt i vores bestræbelser på at være tolerante over for de reaktionære normer i dele af indvandrerkulturen, spørger man i den svenske debat. Senest i en rapport, som konkluderer, at mange indvandrerpiger er udsat for patriarkalsk undertrykkelse, og at den svenske 'tolerance' bærer en stor del af skylden. DEBATTEN OM samfundets manglende engagement i undertrykkelsen af kvinder i visse dele af indvandrerkulturen er tiltrængt i Sverige. Men kan vi herhjemme læne os tilbage og sige, at den slet ikke vedkommer os? Svaret er nej. Også i Danmark oplever vi undertrykkelse af indvandrerkvinder; fra æresdrab over tvangsægteskaber til den usynlige undertrykkelse, der udspringer af, at piger i visse indvandrerkredse opdrages til at være ydmyge og drenge til at være dominerende. Og også i Danmark har de kræfter, der traditionelt mest indlysende skulle blande sig, været tilbageholdende med at gøre det. Kvindebevægelsen f.eks. DÉT HAR kvindebevægelsen og andre haft gode og sympatiske grunde til. Blandt andet dén, at man ikke har ønsket at bære ved til det fremmedfjendske bål. Det ændrer imidlertid ikke ved, at man i de tilfælde, hvor man støder på reaktionær, patriarkalsk undertrykkelse i dele af indvandrerkulturen, nødvendigvis må sige fra. Og samtidig række en hjælpende hånd ud til de indvandrerkvinder, der ønsker at bryde ud af det patriarkalske fængsel for at leve i overensstemmelse med kønsnormerne i det moderne, sekulariserede vestlige samfund. Her er en gruppe kvinder, som har brug for opbakning og støtte fra det danske samfund. Og det skal de naturligvis have.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her