HÅRDERE STRAFFE. Hårdere straffe. Og atter hårdere straffe. Nogle gange kan man få fornemmelsen af, at flertallet af retspolitiske ordførere deltager i et særligt kor, hvor omkvædet er 'hårdere straffe'. Og nu synges sangen så, for gud ved hvilken gang igen. Denne gang er anledningen regeringens voldspakke om strengere straffe for vold, voldtægt og biltyveri, der i disse dage er ved at blive forhandlet på plads, og hvor det eneste reelle spørgsmål er, hvor skrap den skal være. I den forbindelse er det værd at lægge særligt mærke til Dansk Folkepartis krav om, at Folketinget skal indføre minimumsstraffe, således at for eksempel voldtægt, uanset omstændighederne, som minimum takseres til tre år. Det er et system, der blandt andet kendes fra USA, hvor det har fået en lang række dommere til at sige op i protest mod, hvad de opfatter som et umenneskeligt og uretfærdigt system. OG DET ER da også netop de danske dommeres 'blødsødne' holdning, der har fået Dansk Folkeparti op af stolen. For mens politikerne er nok så enige, om at højere straffe er svaret på alt ondt, har det gentagne gange vist sig, at de mennesker, der rent faktisk sidder og vurderer sagerne - dommerne - ikke er særligt villige til at spille med. Faktisk nærmest tværtimod. Hidtidige strafforhøjelser er kun i forholdsvis beskedent omfang blevet afspejlet i dommene, og for at understrege kløften mellem politikere og dommere viser en ny undersøgelse, at antallet af domme til samfundstjeneste - i stedet for fængsel - er steget med næsten 50 procent fra 1999 til 2001. Tankevækkende, særligt fordi årsagen tilsyneladende er, at der efter ordre fra Rigsadvokaten laves flere personundersøgelser af tiltalte end tidligere. Dommerne ved derfor ganske enkelt mere om de mennesker, de skal dømme end tidligere. Eller sagt på en anden måde: Mere viden om de konkrete forhold fører til mildere domme. Det er naturligvis derfor, Dansk Folkeparti vil binde dommerne og deres indsigt på hænder og fødder og i stedet lade uvidenheden, populismen og korets krav om højere straffe råde.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
