SÅ SKETE DET. Efter i måneder at have truet med at ville omgøre præsident Clintons beslutning om at underskrive statutten til den nye internationale straffedomstol meddelte den amerikanske regering for nogle dage siden, at den ikke længere anså Clintons underskrift for at være juridisk bindende. At trække en underskrift tilbage på den måde er en folkeretlig nyskabelse, hvis retlige virkning er usikker, men eftersom det længe har stået klart, at der ikke var politisk vilje i Amerika til at ratificere traktaten er betydningen under alle omstændigheder primært symbolsk. Det står nu lysende klart, at verdens eneste supermagt ikke er og ikke ønsker at blive en aktiv deltager i straffedomstolen. Allerede før den formelt begynder sit virke 1. juli, er den nye domstol derfor alvorligt, måske dødeligt såret. AT EN EFFEKTIV permanent international straffedomstol vil udgøre et stort skridt fremad, er der ingen tvivl om. I en international retsorden bør krigsforbrydere stilles til ansvar for deres gerninger, og selv om ad hoc-tribunalerne for det tidligere Jugoslavien og Rwanda har gjort et imponerende stykke arbejde, kan kun en permanent domstol fjerne beskyldningerne om, at det er 'sejrherrernes retfærdighed'. Indlysende, og netop derfor bør det vække til eftertanke, at USA ikke vil være med. Set fra amerikansk side har bekymringen fra starten været, at den nye domstol skulle blive brugt som et politisk våben mod USA, og at urimelige sager ville blive rejst mod dets statsborgere. Derfor forsøgte USA allerede under forhandlingerne om traktaten i 1998 at give Sikkerhedsrådet vetoret over for enhver sag, som den nye domstols anklager ville rejse. Kravet blev afvist, og vejen var dermed banet for, at USA fire år senere endte med at stå uden for domstolen. BURDE MAN have været mere eftergivende over for USA? Måske. Selvom erfaringerne fra de hidtidige krigsforbrydertribunaler tyder på, at USA's bekymring er ganske overdreven, er landets deltagelse så afgørende, at selv meget store kompromiser ville have været at foretrække frem for som nu at ende med en domstol uden USA. Men når det gælder den afgørende knast, USA's krav om Sikkerhedsrådets vetoret over for alle anklager, kunne - og kan - det ikke accepteres. Eftersom USA i lighed med de øvrige fire permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet har vetoret, ville en sådan regel effektivt give de fem landes borgere immunitet over for den nye domstol. Og ganske vist er alle lande ikke lige, og som Tjetjenien med al tydelighed illustrerer, gælder der andre regler for stormagter end for andre lande, for eksempel Jugoslavien. Men ligefrem at nedfælde og cementere den ulighed er at gå for vidt. Så hellere en amputeret domstol, eller for den sags skyld slet ingen domstol.