FÆRØERNES LØSRIVELSE er sat effektivt i stå med resultatet af lagtingsvalget. Selv om det endte med dødt løb, er valgresultatet en sejr for de kræfter, der vil forblive i rigsfællesskabet. Landsstyrekoalitionen, som har bestået af det konservative Folkeflokken, løsrivelsespartiet Republikanerne og det lille Selvstyrepartiet, fik ikke flertallets opbakning til deres køreplan for færøsk suverænitet. Resultatet bidrager ikke just til at skabe politisk klarhed på Færøerne. Tværtimod er der brug for at opfinde en ny koalition, hvis de 18 øer i Nordatlanten skal have et operativt landsstyre. Uanset hvilken holdning man har til de enkelte partier, er det faktisk ikke noget dårligt udkomme af lagtingsvalget. Efter de seneste års ophidsede debat om færøsk selvstyre er der skåret en dyb grøft lige nøjagtig midt i den færøske befolkning, hvor den ene halvdel er indædte tilhængere af suverænitet, mens den anden halvdel er lige så voldsomme modstandere. AT FORCERE en løsrivelse i den situation vil være halsløs gerning og skabe en situation, hvor et selvstændigt Færøerne er bygget på en dybt splittet befolkning. Hvis Færøerne skal løsrives fra rigsfællesskabet, bør der være større enighed om sagen - for øernes egen skyld. Og i den sammenhæng kunne de ivrigste tilhængere af løsrivelse passende kigge til den islandske nabo. Da islændingene i 1944 stemte for, at Island skulle være en republik, skete det med støtte fra 97 procent af vælgerne. En tilslutning af den størrelse kan selvfølgelig ikke være et krav. Men det er ganske afgørende at huske på, at en beslutning om løsrivelse er uigenkaldelig. Den kan ikke gøres om. Og hvor forståelig og rimelig mange færingers frihedstrang end måtte være, er der tydeligvis behov for meget længere tid til at overveje den store beslutning, end løsrivelsespartierne hidtil har lagt op til. SET I DET LYS vil en bred landsstyrekoalition være sundt - hvis den vel at mærke kan fungere. I stedet for en polariseret debat har Færøerne brug for at få jævnet de grøfter, der er blevet gravet gennem løsrivelsesdebatten. Heldigvis tyder alt på, at det også er lagmand Anfinn Kallsbergs ambition. Og Danmark? Vi må bare se til og lade færingerne afgøre deres egen fremtid.