DET ER IKKE ofte, at politikere imponerer ved deres mod og mandshjerte. Så meget desto mere opløftende er den hollandske regerings beslutning om at træde tilbage efter en sønderlemmende rapport, der kritiserer både de hollandske politikere og militæret for at sende letbevæbnede hollandske tropper til at beskytte muslimerne i den bosniske by Srebrenica. Missionen var håbløs fra starten. Enklaven - der var erklæret sikker af FN - blev i 1995 løbet over ende af serbiske tropper, der derpå for øjnene af de hollandske tropper dræbte op imod 8.000 mennesker. Det tragiske forløb er velkendt. Srebrenica er symbolet på både FN's og den vestlige verdens svigt i det tidligere Jugoslavien og en demonstration af, hvordan det kan lykkes at gennemføre et folkedrab for øjnene af verden. FOR ET PAR år siden udgav FN sin egen rapport om Srebrenica, der også på nådesløs vis hudflettede organisationens rolle, og der var derfor ikke noget afgørende nyt i den hollandske rapport. Og ikke mindst i det lys er den hollandske regerings gestus imponerende. Ganske vist skulle der alligevel være valg 15. maj, men når man tænker på den måde, hvorpå andre vestlige politikere - herunder også danske - klæber til taburetterne, viser det alligevel en sjælden ansvarlighed at træde tilbage i utide og vanære. Srebrenica vil, som det stod i konklusionen i FN's egen rapport, »for evigt være en historisk skamplet«, men efter den hollandske regerings accept af sit medansvar er skammen blevet lidt lettere at bære. Man må håbe, at hollændernes kolleger, ikke mindst de danske, lytter efter og lærer noget. Det vil være en glædelig afslutning på en frygtelig tragedie, hvis fulde omfang stadig er ved at blive oprullet ved krigsforbrydertribunalet i Haag.